Gå til hovedindhold

Støtte og vejledning til pårørende

Er du pårørende eller på anden måde nærtstående til en person, der befinder sig i en større eller mindre psykisk krise, så kontakt Center for Socialpsykiatri & Rusmiddels pårørenderådgiver for at høre nærmere om mulighederne for støtte og vejledning.

Indhold

    Pårørendevejleder

    Lisbeth Rotwitt
    Telefon: 51241543
    Mail: lro@aabenraa.dk

    Telefontid mandag og onsdag kl. 15-17 eller efter aftale. 

    Det er også muligt at aftale et fysisk møde, enten hos dig eller hos Center for Socialpsykiatri & Rusmiddel.

    Om psykisk sårbarhed

    Psykisk sårbarhed rammer stadig flere af os. I nogle tilfælde er der tale om kortvarige kriser, mens der i andre tilfælde er tale om psykiske vanskeligheder, der fører til en diagnose, som kræver behandling. Vi kan alle risikere at blive psykisk sårbare, men grænsen for hvornår den enkelte rammes, kender man desværre først, når den er overskredet.

    Hjælp til dig, der er pårørende

    Psykisk sårbarhed hos én, man er tæt på, giver bekymringer, og det kan både være svært at vide, hvordan man hjælper den person, der er ramt, og – ikke mindst – hvordan man passer på sig selv. At være tæt på en person kan både være, at man er pårørende, ven, nabo, kollega eller noget helt andet.

    Som nærtstående er man følelsesmæssigt påvirket af situationen – gør sig mange tanker og bekymringer. Man drænes også for energi, for det er hårdt at være vidne til psykisk sårbarhed og opleve den afmagt, det er, når en nærtstående reagerer anderledes og uventet på velkendte ting, og man kun kan gøre ganske lidt, for at hjælpe vedkommende. Derfor kan man også opleve svære og ”forbudte” følelser, som man har brug for at tale med et professionelt medmenneske om. Det kan være følelser som skyld, skam, vrede, frustration, irritabilitet, tristhed og – igen – afmagt. Og derfor er det også dig, der som pårørende eller på anden måde nærtstående, der sætter dagsordenen for, hvad hjælpen skal handle om.