Demensstrategi 2026-2030
SAMMEN OM DEMENS
I Aabenraa Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Sammen om demens”, hvor vi alle bidrager til at skabe et fællesskab, der støtter og rummer borgere med demens. Demensstrategien bygger på vores fælles værdier og missionen om ”Det Gode Liv”, hvor vi stræber efter at sikre, at alle borgere, uanset udfordringer, kan leve et aktivt og meningsfuldt liv. Demens er ikke kun en udfordring for den enkelte, men for os alle – og derfor står vi sammen om at gøre en forskel.