Café Frirum, Løjt og Genner Netværksgruppe
Netværksgruppe. Vi mødes onsdage kl. 15.00-17.00 i lige uger. Første gang efter sommerferien er den 19. august
Café Frirum Løjt og Genner Netværksgruppe
Netværksgruppe for pårørende
Samtale- og aktivitetsgruppe for borgere med demens
Netværksgruppen
Er du pårørende til et menneske med demens, og vil du gerne mødes med andre i samme som står i samme situation, så er netværksgruppen i Løjt og Genner måske noget for dig.
Her har du mulighed for at dele erfaringer med andre samt snakke om aktuelle emner, der berører dit og dine nærmestes liv. Du har medindflydelse på både emner og indholdet. Vores overordnede mål er at skabe et sted, hvor der er fortrolighed, nærvær, rummelighed, plads til humor og et afbræk fra hverdagen.
Målet er også at skabe et fællesskab, hvor der er plads til alle følelser og til at snakke om lige præcis den livssituation, som du står i. Vi ønsker et fællesskab, hvor der er mulighed for at planlægge aktiviteter. Netværksgruppen drives af frivillige fra Løjt og Genner.
Samtale- og aktivitetsgruppe for borgere med demens
Hvis din ægtefælle ikke kan være alene, når du deltager i netværksgruppen, er der mulighed for at han/hun kan deltage i Samtale- og aktivitetsgruppen for borgere med demens. Dette foregår i tilstødende lokaler sammen med frivillige.
Her planlægger vi små aktiviteter: gåture, spil, stolegymnastik, sang og andre fælles aktiviteter. De fysiske rammer betyder, at deltageren som maksimum må have behov for let fysisk støtte til deltagelse i de planlagte aktiviteter samt toiletbesøg. Vi værner om privatlivet; der er gensidig tavshedspligt blandt alle frivillige og deltagerne i grupperne.
Praktisk
- Vi mødes onsdage kl. 15.00-17.00 i lige uger.
- Egenbetalingen udgør 20 kr. pr gang pr. person inkl. kaffe, the og kage.
- Du skal selv stå for transport.
Sted:
Løjt Forsamlings- og Kulturhus Løjt
Nørregade 1, Løjt Kirkeby
6200 Aabenraa
Tilmelding:
Kontaktperson: Dorthe Iversen
Telefon: 29 87 80 50
Mail: cafefrirumlojtgenner@mail.com
Oversigt
- Ingen
- Løjt Forsamlings- og Kulturhus Løjt Nørregade 1, Løjt Kirkeby