Mountainbike
I Aabenraa Kommune er der 2 singletrackspor til mountainbike: I Hjelm skov og Kelstrup Plantage. Derudover er der masser af skove, naturstier og mindre landeveje, som er velegnede til mountainbiking og cykling.
Mountainbike i Kelstrup plantage
Kelstrup Plantage byder på et fedt MTB spor, som er velegnet til begyndere og letøvede.
Det gennemgående blå spor er 6,7 km og tælles de røde, og lidt svære sløjfer med, er der i alt ca. 8,5 km spor til rådighed.
Sporet er i Kelstrup Plantage og er en del af Naturstyrelsens skove. Sporet starter fra parkeringspladsen på Stokkebrovej. Du kan også parkere ved Kelstrup Naturskole, og køre ind på sporet herfra.

Mountainbike i Hjelm skov
I Hjelm Skov i den vestlige udkant af Aabenraa ligger det Det Blå Spor. Sporet er ca. 9 km. Det er velegnet til øvede. Sporet er kuperet og indeholder udfordringer for de fleste.
Sporet er tydeligt markeret med blå pile og markeringer, hvor der kommer vanskelige nedkørsler og drops. Sporet er en del af Naturstyrelsens arealer. Start ved P-pladsen på Enemarksvej.
Flere foreninger i Aabenraa Kommune har MTB tilbud, og glæder sig til at tage imod dig! Prøv bl.a.:
- MTB for kvinder og mænd i Hovslund Gymnastikforening
- Mandfolk på MTB i Nr. Hostrup Ungdomsforening. Der er også et tilbud for kvinder hver torsdag.
- Spændende cykel-event for både mænd og kvinde i Rødekro Cykle Club.
- MTB for kvinder og mænd med Grænseegnens Mountainbike Klub (Kelstrup Plantage)
