Genner by
Læs mere om Genner by i Aabenraa Kommune her.

Genner er den første by som Tour de France-rytterne møder i Aabenraa Kommune. Genner ligger centralt på østkysten af Sønderjylland i Aabenraa Kommune i et meget naturskønt område, hvor skov og vand er tæt på byen. Genner har et aktivt foreningsliv, hvor det lokale engagement er stort, hvilket har været med til at skabe den store Tour de France-folkefest for både byens borgere, turister og de mange cykelfans.
I Genner har de frivillige lavet et landart-projekt på boldbanen nær ruten. En 60 meter bred cykel er klippet ud i græs. Ved siden af cyklen lægges gult banner, hvorpå der skrives ”Vive le tour” med sortmalede paller.
Syd for Genner By ligger HighPark Sønderjylland, der, beliggende i naturskønne omgivelser, byder på fire forhindringsbaner i trætoppene af varierende sværhedsgrad. HighPark Sønderjylland rummer endvidere to svævebaner, der giver mulighed for en oplevelse udover det sædvanlige.


