Folkehjem

Folkehjem er et dansk forsamlingshus i Aabenraa, som blev erhvervet af Sprogforeningen i 1900, og havde indtil da heddet Schweizerhalle. Bygningen blev i 1910-1911 under ledelse af arkitekterne Johannes Magdahl Nielsen og Jep Fink udvidet og rummede blandt andet mødelokaler, udlåns- og læseværelser og en restauration. Folkehjem blev en selvejende institution i 1965. På Folkehjem findes billedsalen med portrætter af førende skikkelser på dansk side i nationalitetskonflikten mellem dansk og tysk i Sønderjylland i 1800-tallet. Bygningen huser i dag også Aabenraa bibliotekerne.

I efteråret 1918 stod det klart, at det tyske kejserrige, som Sønderjylland var en del af, ville lide nederlag i Verdenskrigen. I oktober anmodede den tyske regering de allierede magter om våbenstilstand, og det sønderjyske medlem af Rigsdagen i Berlin H.P. Hanssen øjnede nu muligheden for at rejse det nordslesvigske spørgsmål under henvisning til både Pragfredens § 5 og den amerikanske præsident Wilsons tilkendegivelser om fredsprogrammet, de berømte 14 punkter. Med en kløgtig flerstrenget strategi fik Hanssen både rejst spørgsmålet i den tyske Rigsdag, briefet den danske regering om interne tyske overvejelser og lanceret en regional underskriftsindsamling, som resulterede i massiv opbakning fra 287 dansksindede foreninger i Sønderjylland. De dansksindede slesvigeres politiske organisation ”Vælgerforeningen for Nordslesvig” præciserede med Aabenraa-resolutionen i november 1918 kravet om en en-bloc-afstemning i området nord for linjen Tønder-Kruså og kommunevis afstemning i de områder syd for linjen, som rejste krav herom. Resolutionen blev vedtaget på Folkehjem i Aabenraa 17. november 1918, og H.P. Hanssen udråbte den fra stedets balkon for 3000 tilhørere. Denne resolution fik afgørende betydning for det videre forløb. Den danske udenrigsminister Scavenius videregav resolutionen til de allieredes forhandlere og bekræftede – efter alliereret pres - lidt senere den danske regerings opbakning hertil. Både afstemningen og den faktiske grænsedragning i 1920 kom herefter til at foregå efter denne model.

H.P. Hanssen (1862-1936) var en dansksindet politiker og fra 1893 redaktør på avisen Hejmdal. I 1888 tog han initiativ til Vælgerforeningen for Nordslesvig og indledte dermed sit nationalpolitiske virke. I årene 1886-1908 repræsenterede han de dansksindede slesvigere i den preussiske landdag og 1906-1919 i den tyske rigsdag. Efter det tyske nederlag i 1. Verdenskrig krævede H.P. Hanssen grænsespørgsmålet løst ved en folkeafstemning. I modsætning til de (dansk)nationalistiske krav om en grænse syd for Flensborg, ønskede H.P. Hanssen en grænse lig den, der endte med at blive stemt igennem i 1920. I 1919 blev han midlertidigt optaget i den danske regering som minister for sønderjyske anliggender, og i årene 1924-1926 var han medlem af Folketinget for Venstre.

Folkehjem har gennem årene dannet rammerne for de danske foreninger i Sønderjylland og centrale begivenheder i landsdelens historie. Det var her Landeværnet blev stiftet den 24. januar 1927, og her de engelske tropper blev modtaget den 5. maj 1945. I 2020, i anledning af 100-året for Genforeningen, blev pladsen foran Folkehjem renoveret. Talrige fodaftryk i fliserne fortæller historien om H.P. Hanssens tale i november 1918 og bænke opsat på pladsen rummer en række centrale citater fra den dramatiske dansk-tyske grænselandshistorie.

Læs mere om Folkehjem og Genforeningsparken