RAF Bombeflyet på Barsmark
Bombeflyet blev skudt ned den 18. august 1943 kl. 03.01
Flyet var på vej hjem til England efter et angreb på Peenemünde, der var forsøgsområde for de tyske V2 raketter.
Øst for Løjtland blev det i stor højde fanget på radaren i en tysk natjager af typen Messerschmidt Bf. 119 fra Jagel ved Slesvig. Det lykkedes jageren at snige sig ind bag bombeflyet uden at blive opdaget. Fra en afstand på 50 m. blev flyet skudt i brand. Det eksploderede i luften kl. 03.01 over Tosthøj. Vragdelene blev spredt over et større område- Den største del af flyet ramte jorden tæt ved stedet hvor mindestenen, rejst af den lokale befolkning, blev indviet den 5. maj 1949.
Alle syv besætningsmedlemmer blev fundet dræbte i og ved vragdelene. De blev den 21. august 1943 begravet på kirkegården i Aabenraa.


Øjenvidneberetning
Rasmus Jensen var 17 år. Han så nedstyrtningen fra fortovet uden for sit hjem i Løjt Kirkeby.
“Der var voldsom motorlarm fra mange fly i luften over os. Pludselig lød der skudsalver og et øjeblik efter så vi en voldsom eksplosion. Tre store og mange små dele af et fly faldt brændende mod jorden. Om morgenen tog jeg ud til nedstyrtningsstedet.
Tyskerne var i færd med at samle de dræbte flyvere. De blev lagt i en række lige inde på marken bag markleddet, hvor mindestenen står i dag.”
Flyet var en Lancaster III. Det tilhørte No. 49. Squadron, der var stationeret på basen Fiskerton få kilometer øst for Lincoln. Det havde nr. JA691 og var kodet EA-L. EA er eskadrillens kode, og L er flyets bogstav i Eskadrillen.
596 fly krydsede den danske kyst ved Manø og satte derefter kursen mod nordspidsen af Rügen. Herfra foregik indflyvningen mod de forskellige mål på raketforsøgsområdet Peenemünde. 40 bombefly blev skudt ned ved angrebet, de 27 over målet og 32 fly blev beskadiget.
Besætningen
Flyet var en Lancaster III. Det tilhørte No. 49. Squadron, der var stationeret på basen Fiskerton få kilometer øst for Lincoln. Det havde nr. JA691 og var kodet EA-L. EA er eskadrillens kode, og L er flyets bogstav i Eskadrillen.
Besætning den 17./18. august 1943
F/O Harry John Randall Pilot
Sgt. Leslie James Henley Flight engineer
Sgt. Leslie Frank Freeman Navigator
Sgt. Reginald Fowlston Wireless Operator
Sgt. William John Stiles Bomb Aimer
F/Sgt. Norman William Buchanan Mid Upper Gunner
Sgt. Robert William Slaughter Rear Gunner
Hele besætningen omkom ved styrtet
