Sejren ved Bov – 9. april 1848
Treårskrigens første slag
I marts 1848 brød en væbnet konflikt ud om Slesvigs og Holstens fremtidige tilknytning til Danmark. En slesvig-holstensk provisorisk regering havde taget magten, og oprørshæren rykkede nordpå. Danmark samlede samtidig en hær for at slå oprøret ned, inden tyske forbundstropper kunne nå frem.
Den slesvig-holstenske hær, som talte omkring 6.000 mand, indtog i slutningen af marts stillinger ved Bov, Nyhus, Harreslev og langs Krusåen til Flensborg Fjord. Styrken var sammensat af regulære soldater, frivillige, studenter og medlemmer af forskellige frikorps. Mange af de frivillige havde kun begrænset militær erfaring.
Den danske hær var større og talte omkring 11.000 mand under generalmajor Hans Hedemann. Planen var at angribe de slesvig-holstenske stillinger fra flere sider og samtidig sende styrker vest om Bov for at afskære fjendens tilbagetog mod Flensborg.
Batteriet Dinesen. Bov 9. april 1848. Maleri af Niels Simonsen, 1866
Das Gefecht bei Bau, 9. April 1848 af Georg Bleibtreu
Kampene ved Bov
Om morgenen den 9. april rykkede de danske styrker frem. Hovedangrebet gik mod Bov, mens andre danske afdelinger foretog et skinangreb mod de slesvig-holstenske stillinger ved Kobbermøllen. Formålet var at fastholde fjendens styrker dér, mens hovedangrebet blev gennemført længere mod vest.
Kampene ved Bov blev hårde. De slesvig-holstenske styrker forsvarede sig fra byen og fra stillinger omkring kirken og kirkegården, men blev efter flere timers kamp trængt tilbage. Danskerne fortsatte frem gennem Nyhus og mod Harreslev, mens de slesvig-holstenske soldater forsøgte at samle sig og forsinke den danske fremrykning.
Ved Harreslev og i udkanten af Flensborg fortsatte kampene. De slesvig-holstenske styrker søgte blandt andet at forsvare sig fra huse og et teglværk, men blev efter gentagne danske angreb tvunget til at opgive deres stillinger. Samtidig blev styrkerne ved Kobbermøllen truet af at blive afskåret og begyndte deres tilbagetog. Under tilbagetrækningen blev de beskudt af danske krigsskibe fra Flensborg Fjord.
Omkring kl. 14.30 var hovedkampene forbi. Den danske hær havde vundet en klar sejr, og de slesvig-holstenske styrker trak sig sydpå. Den planlagte omringning lykkedes dog ikke fuldstændigt. En betydelig del af den slesvig-holstenske hær slap derfor væk og kunne senere fortsætte kampen.
En dansk sejr – men ikke krigens afslutning
Slaget ved Bov var det første store militære sammenstød i Treårskrigen og endte med en klar dansk sejr. De slesvig-holstenske styrker mistede mange soldater som dræbte, sårede eller tilfangetagne, mens de danske tab var betydeligt mindre.
Sejren åbnede vejen for de danske styrkers videre fremrykning. Efter kampene rykkede danske soldater ind i Flensborg og fortsatte derefter sydpå. Men sejren ved Bov afsluttede ikke krigen. Allerede den 23. april mødtes de to hære igen ved Slesvig, og Treårskrigen fortsatte frem til 1850.
Slaget ved Bov blev derfor både en militær sejr og begyndelsen på et længere og langt mere usikkert krigsforløb.
Episode i Nystaden ved Flensborg efter Slaget ved Bau d. 9. April 1848 af Frederik Lund
Mindesten for sejren ved Bov 1848
En sten for sejren ved Bov
Ved Padborgvej står en groft tilhugget mindesten i rødlig granit. Den blev rejst af beboerne i Bov Sogn i 1923 – 75 år efter Slaget ved Bov.
På stenen står:
Sejren ved Bov
d. 9. april 1848
Rejst af Bov Sogns Beboere
1923
Stenen markerer den danske sejr i det slag, der blev Treårskrigens første egentlige militære sammenstød. Den står i det område, hvor danske og slesvig-holstenske styrker kæmpede den 9. april 1848.
I dag er stenen et synligt spor efter begivenhederne. Den minder om den danske sejr, men også om de mennesker, der mistede livet, blev såret eller taget til fange under kampene. Samtidig fortæller den om, hvordan begivenhederne i 1848 fortsat blev husket og markeret i lokalområdet 75 år senere.