Mindesten for menig Jørgensen
Mindesten for menig Jørgen Jørgensen ved Hokkerup
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. I de tidlige morgentimer udspillede der sig flere korte, men intense kampe i Sønderjylland, hvor danske soldater forsøgte at yde modstand mod den tyske invasion. En af dem, der mistede livet denne dag, var menig Jørgen Th. Jørgensen.
Jørgen Jørgensen var menig ved 2. Fodfolkspionerbataljons afværgekompagni og deltog i kampene ved Hokkerup mellem Kruså og Sønderborg. Her blev de danske styrker mødt af en langt overlegen tysk styrke med både motorcykler, kampvogne og flystøtte. Under kampene blev Jørgensen ramt af et skud i lungen. Han blev bragt til lazaret i Flensborg, hvor han døde få timer senere af sine sår.
Han var blot 21 år gammel.
Foto: Thomas Christesen, 30. juni 1940
Rekylgeværgruppen fra Søgaardlejren før 9. april 1940. Menig Jørgensen ses i den bagerste, knælende række, tredje fra venstre. (Foto: Th. Christensen, Nationalmuseet).
Kampene ved Hokkerup
Kampen ved Hokkerup står som et af de steder, hvor danske soldater forsøgte at forsvare landet mod invasionen. De danske styrker kæmpede under vanskelige forhold og blev hurtigt omringet. De var undertallige og dårligt rustet mod de tyske styrker, som rykkede frem med motorcykler, pansrede køretøjer og flystøtte. Alligevel gjorde soldaterne modstand og fortsatte kampen så længe, det var muligt.
Kampene varede kun kort tid, men satte dybe spor hos de soldater og familier, der blev berørt. Under skudvekslingen blev Jørgen Jørgensen dødeligt såret og senere kørt til lazaret i Flensborg. Han blev én af de 13 danske soldater, der mistede livet den 9. april 1940.
Samtidige øjenvidner beretter om stor tapperhed blandt soldaterne. General Essemann skrev senere om kampene:
“Ved Hokkerup faldt den flinke og tapre Sergent Vous af 4. Bataillon og Menig 584 af 2. Fodfolkspionerbataillon, J. Jørgensen fra Valby.”
Bisættelsen og mindehøjtideligheden
Den 11. april 1940 blev der afholdt en højtidelig bisættelse for de faldne soldater. Oberstløjtnant S. E. Claussen beskrev senere den stemningsfulde rejse gennem Sønderjylland til Odense:
”Denne Køretur staar for mig som noget af det smukkeste, jeg har oplevet. Det var Sønderjydernes Farvel, og det var deres Tak.”
Langs ruten stod mennesker med Dannebrog på halv stang. Faner blev sænket, blomster blev kastet på vejen, og kirkeklokker ringede, mens de faldne soldater blev ført mod Odense.
I Odense blev de døde modtaget på kasernen af garnisonen og de pårørende. Her blev der afholdt en gribende mindehøjtidelighed i kasernegården, inden kisterne blev overgivet til familierne.
Jørgen Jørgensen var ikke blandt de fem soldater, der deltog i ceremonien i Odense. Han lå på lazarettet i Flensborg, og de tyske myndigheder ønskede selv at føre den faldne danske soldat til København som en sidste æresbevisning. Kisten blev ført via Søgaardlejren, hvor der blev holdt en andagt, og tre af hans kammerater fik lov til at ledsage ham.
En samtidig beretning fortæller:
”Paa den anden Side af den smalle Vej var det, at Jørgen Jørgensen faldt. Han var en af Kompagniets bedste Soldater og døde paa Vejen til St. Franziskus Hospital i Flensborg. Efter en Andagt paa Søgaard førtes han i en tysk Rustvogn til København, fulgt af en Løjtnant, en Korporal samt en menig. Begravelsen fandt Sted paa Vestre Kirkegaard.”
Mindehøjtideligheden på Odense Kaserne den 11. april 1940. (Foto: Christoffersen, Odense).
Et minde der lever videre
I dag står mindestenen ved Hokkerup som en påmindelse om de dramatiske timer den 9. april 1940 og om de unge mænd, der satte livet på spil for Danmark.
Mindestenen blev afsløret den 30. juni 1940 og står ved Rønshovedvej nær det sted, hvor kampene fandt sted.
På stenen står:
“Her faldt den 9. april 1940 i kamp for Danmark.
Menig ved 2. Fodfolkspionerbataillon
Jørgen Th. Jørgensen,
f. 12.9.1918 i København.”
Historien om menig Jørgen Jørgensen er fortællingen om et ungt menneske, der i en ekstraordinær situation viste mod, pligtfølelse og offervilje. Mindet om ham lever videre – både ved stenen i Hokkerup og gennem de fotografier, fortællinger og højtideligheder, der fortsat holder historien levende for nye generationer.