Gå til hovedindhold


 

Kanoner, kunst og kraftværk

Kronprinsens kanonbatteri ved Aabenraa (1807-1807)

Du står ved det tidligere Søndre Batteri, et af to kanonbatterier, der blev anlagt ved Aabenraa i slutningen af 1807. Baggrunden var Napoleonskrigene. Efter englændernes bombardement af København og bortførelsen af den danske flåde frygtede man angreb langs de danske kyster. Derfor blev mere end 200 kanonbatterier opført eller forstærket for at beskytte landets havne og indsejlinger.


Anlægget her blev opført på en lav forhøjning ved stranden, lige syd for den gamle købstad og tæt ved byens tidligere rettersted. Batteriet bestod af 4 fire 18-punds kanoner, som var leveret fra Søetatens arsenal i København. Dem du ser her er ikke de originale, men støbt fra ny efter originale tegninger.


Kanonerne stod på egetræs- lavetter med drejelige slæder, så de hurtigt kunne rettes mod et mål på fjorden. Hvis batteriet skulle i kamp, krævede det en besætning på en underofficer og 24 menige soldater, men til daglig var her som regel kun et par vagter. Over batteriet vajede det danske splitflag.


Angrebet kom dog aldrig.
Ingen fjendtlige skibe viste sig på Aabenraa Fjord, og batteriet affyrede aldrig et skud i krig. Allerede ved udgangen af 1813 ble kanoner, krudt og ammunition sendt tilbage til arsenalet i Fredericia, og i 1817 blev batteriet officielt nedlagt.


Selvom krigen aldrig nåede Aabenraa, fik den store konsekvenser for byen. Mange af de langfartsskibe, som havde gjort Aabenraa til en betydelig søfartsby, blev opbragt af englænderne, solgt på auktion, og besætningerne blev interneret. Efter krigen måtte byens handelsflåde bygges op fra bunden – en indsats, der blev begyndelsen på Aabenraas storhedstid som søfartsby.

Strickers Batteri på Amager under slaget på Reden 2. april 1801. Udsnit af gouache af T. E. Lønning. Statens Forsvarshistoriske Museum/Orlogsmuseet

To figurer på en strand af Hans August Andersen, 1995 - foto af Poul Skøtt

To figurer på en strand

To figurer på en strand blev skabt af Hans August Andersen i 1995 og står ved Flensborgvej som en markant velkomst til byen. Skulpturen blev opstillet i forbindelse med 25-året for kommunalreformen og er udført i corténstål.

De to krydsende figurer kan minde om skibes silhuetter på fjorden og peger på Aabenraas stolte maritime tradition. Samtidig symboliserer de mødet mellem den danske og den tyske kultur, som gennem mange år har præget grænselandet og byen.

Kunstneren Hans August Andersen (1926-2003) var en markant skikkelse i dansk konkret kunst og blandt de første danske kunstnere, der arbejdede med de optiske virkninger, som internationalt blev kendt som op art. Fra realistiske skildringer af hverdagslivet udviklede han et enkelt og geometrisk formsprog, hvor form, balance og vores måde at opleve rum og bevægelse blev det centrale.

Hans August Andersen mente, at kunsten skulle være en naturlig del af hverdagen. Derfor skabte han en række skulpturer til det offentlige rum, hvor de ikke blot skulle betragtes, men opleves i samspil med mennesker og deres omgivelser.

To figurer på en strand indgår i dette samspil. Her møder skulpturens enkle former landskabet, lyset og årstidernes skiften. De to figurer kan opleves som mennesker i dialog, som stiliserede naturformer – eller som en fortælling, der først fuldendes i beskuerens fantasi.

 

Kanoner, kunst og kraftværk

Kulmur 

Længere mod syd fortæller et nyere kunstværk om den industri, som også har sat sit præg på fjorden.
Kulmur, skabt af arkitekt Niels Junggreen Have i 2005, står ved det tidligere Enstedværk. Den 500 meter lange og 25 meter høje betonmur blev opført som værn mod støj og støv fra kraftværkets kulplads. Selvom muren kun er 20 centimeter tyk, gør dens nøje beregnede bølgende form den både stærk og giver den et let, organisk udtryk.
Muren er opbygget af blot to grundformer – en kantet og en buet – som kan vendes og kombineres på forskellige måder. Det skaber et levende og varieret forløb gennem hele anlægget.

Udsmykningen er skabt i samarbejde mellem Niels Junggreen Have og hans bror Torkild Junggreen Have.
De 33 aluminiumssejl spejler himlens skiftende farver og leder tankerne mod sejlene på Aabenraa Fjord. Når mørket falder på, lyser 222 små fiberlys op gennem betonen og blinker langsomt som stjerner på nattehimlen.


Enstedværket blev opført i 1958 og var i årtier et af Danmarks største kulfyrede kraftværker. Takket være den dybe Aabenraa Fjord kunne store skibe bringe kul hertil fra hele verden, og havnen var i en periode Nordeuropas største kul- og oliehavn for kraftværker. Efter værkets lukning i 2013 blev bygningerne revet ned, og området udvikles i dag til erhverv med fokus på grøn energi.
Kulmur er i dag et markant vartegn, der forener områdets industrielle historie med fjordens maritime landskab.
Kunstværket blev i 2005 hædret med Aabenraa Kommunes Arkitekturpris.

 

Kulmur af Niels Junggreen Have, 2005. Foto af Kenneth Stjernegaard

Følgende har økonomisk støttet etableringen af Kronprinsens Kanonbatteri: 

Aabenraa kommune - Sydbank Sønderjyllands Fond – Skifter Andersens Fond – afdøde Reimer Lindorf – SE Vækstpulje - Jyske Bank Fonden – Michael Jebsen Fonden – Kreditbanken A/S – Nordea Fonden –                  3. november fonden – Broager Sparekasse – firmaet Horup – Christian Panbo - Karen og Leif Toft.

Følgende samarbejdspartnere og frivillige har støtte etablering af Kronprinsens Kanonbatteri:

Frida og Einar Callesen – Bygma Aabenraa – Dansk Skibstræ – EUC Syd: tømrer og Snedker –EUC syd: maler – Smedien i Skibbroagade – KIS, Felsted – Teknidan – Sønderjysk Droneservice – Auroras Kanonlaug - Nyborg Fæstnings Saluteringslaug – -Aabenraa Marineforening – Træværket – H. G. Tømrerfirma – Karsten Espersen – Jette Borch – Orla Jensen – Leif Ludvigsen – Gunnar Jepsen – Henning Wollesen – Poul Petersen – Bernd Thomsen – Svend Nielsen – Gunnar Pedersen – Erik Housted – Mikkel Leth Jespersen – Carlo Daus Petersen – Erik Skifter Andersen –  Stefanie Robl – Jørn Grevsen og salutkompagni – Claus Pihl – Flemming Pallesen – Gitte Requate – Viggo Hansen – Egon Callesen – Flemming Jensen – Per Teglgaard.