Hostrupkratstenen
En kæmpesten ved landevejen
Ved Sønderborgvej nær Felsted ligger Hostrupkratstenen – en stor vandreblok af rød granit. Stenen måler omkring fem meter i længden og vejer cirka 50 tons.
På den flade side, der vender mod vejen, er et digt hugget ind i granitten:
Isbræen sled mig
af nordfjeldets tinde
vikled mig ind
i sit hvide klæde
slæbte mig langt
paa sin stærke
slæde
–
og lagde mig her
som navnløst minde
om lunet som skabte
af hav ler og grus
den gode ager
til Danmarks
hus.
Digtet fortæller her med stenens egen stemme om dens lange rejse med isen og om det landskab, den blev en del af.
Kæmpestenen står i dag ved en mindre rasteplads langs hovedvejen mellem Aabenraa og Sønderborg, hvor der er offentlig adgang.
Hostrupkratstenen
Vandreblok eksempel
Bragt hertil af isen
Hostrupkratstenen er en vandreblok – en sten, som blev ført hertil af gletsjerisen under istiden. Isen bevægede sig langsomt hen over landskabet og bragte store mængder sten, sand, ler og grus med sig fra nord.
Da klimaet blev varmere, smeltede isen. Stenen blev liggende tilbage sammen med de materialer, der var med til at forme det sønderjyske landskab.
Den store granitblok er derfor et synligt spor efter de enorme kræfter, som gennem istiderne skabte bakker, dale og den jord, der senere blev opdyrket.
En sten i vejen
I 1935 blev Hostrupkratstenen flyttet omkring ti meter, fordi den lå i vejen for det kommende vejbyggeri. Flytningen af den omtrent 50 tons tunge sten var en krævende opgave.
De bevarede fotografier viser stenen på en kraftig blokvogn, der blev trukket frem af flere heste. Arbejdere fulgte transporten til fods, mens den store sten langsomt blev flyttet til sin nye placering.
Vejen blev lokalt kendt som Minutvejen. Navnet skyldtes ifølge overleveringen, at mange mente, at det kostbare vejprojekt kun sparede de rejsende ganske få minutters transporttid.
Hostrupkratstenen flyttes
Forfatter og digter Marcus Lauesen
Da stenen fik en stemme
Den sønderjyske forfatter Marcus Lauesen skrev digtet, der i dag står på stenen. Hans barndomshjem lå i nærheden, og i digtet lader han stenen selv fortælle om rejsen med isbræen.
Digtet begynder med ordene: ”Isbræen sled mig af nordfjeldets tinde”. Herfra føres fortællingen videre gennem isens bevægelse og frem til den frugtbare jord, som isen efterlod.
Billedhuggeren Gunnar Hammrich tilpassede tekstens linjer til stenens form og overflade. Derefter blev ordene hugget i granitten af stenhugger Iversen fra Sønderborg.
På den måde blev Hostrupkratstenen både et geologisk spor fra istiden og et lokalt kunstværk, der fortæller sin egen historie.