Grænselandets Have
Hærvejen syd - hvor ruter og grænser mødes, og rejsen begynder
Projektet Hærvejen Syd – hvor ruter og grænser mødes, og rejsen
begynder er en oplagt mulighed for at styrke Hærvejens position.
Padborg-området er indgangen til Norden og porten til Europa, og over 50 mio. mennesker passerer området årligt. Ved at forbinde ruter,
synliggøre attraktioner og formidle grænselandets historie skaber
projektet et attraktivt Hærvejsknudepunkt.
Hærvejen starter i Padborg og derfor er denne destination et vigtigt
afsæt i oplevelsen af Hærvejen. Derfor er ambitionerne også sat højt i
denne ansøgning, idet vi gerne vil give vandre og cyklister en god start
på deres Hærvejstur. Ansøgningen bygger på de aftalte principper i
Kvalitetsstandarden for Hærvejen, og rutegennemgangen, som er
udført af Udvikling Hærvejen i 2023.
Med afsæt heri har Aabenraa Kommune udarbejdet Handleplanen for Hærvejen i Syd, der definerer, hvad vi vil udvikle af indsatser på Hærvejen. Handleplanen er politisk godkendt i august 2024 og vi har nu fokus på at gøre ord til handling. Dette i et tæt samarbejde med lokale aktører, der har været med hele vejen i udviklingen af Handleplanen for Hærvejen i Syd.
Fra ideer til aktiviteter og handling
Projektets grundlag er kvalitetsstandard og rutegennemgang udarbejdet i regi af Udvikling Hærvejen og Handleplan for Hærvejen i Syd, udarbejdet af Aabenraa Kommune og politisk godkendt i august 2024. Derudover bygger projektet videre på en udviklingsproces med lokalforeninger, hvor der siden 2018 har været et tæt samarbejde om at styrke Padborgs identitet. Det har resulteret i udviklingsperspektiver, områdefornyelse og byfornyelse der alle peger på at fremhæve områdets natur, historie og rekreative potentiale – og placere Hærvejen og Gendarmstien i centrum af denne udvikling.
I dag er der et tæt og velfungerende samarbejde mellem Aabenraa
Kommune, professionelle og lokale aktører, museet og centrale
partnere som Frøslevlejren og ikke mindst Udvikling Hærvejen.
Ide og vision
gøre Padborg til et naturligt førstevalg for Hærvejen og
Gendarmstiens vandrer og cyklister, og gøre Padborg til et attraktivt startområde, hvor kulturhistorie, natur og rekreative ruter udgør en samlet oplevelse.
Projektets målsætning
- Etablere en stærk begyndelse på Danmarks mest ikoniske
vandrerute. Det er her Hærvejen starter. - Gøre Padborg til Hærvejsknudepunkt og en naturlig del af Hærvejsoplevelsen.
- Omdanne Grænselandets Have til et levende og formidlende
parkrum, der styrker Hærvejens synlighed. - Forbedrer ruteoplevelsen, så vandrere og cyklister guides naturligt gennem området og får områdets natur med sig i bagagen.
- Told- og Grænsemuseet bliver et lokalt formidlingsanker. Museet vil fremover give vandrere og cyklister indsigt i Hærvejens, gendarmernes og grænselandets historie.
- At oplevelser opleves fysisk og ikke alene via mobiltelefon.
Politiske ambitioner og vilje
Politisk er der i 2025 afsat 2 mio. kr. til udmøntning af Handleplan for
Hærvejen. Derudover indgår projektet Hærvejen syd som en central del af områdefornyelsesprogrammet og bidrager med 3 mio. kr. PROJEKTETS TRE AKTIVITETSSPOR
Der søges støtte til følgende:
- Forbinde og Forbedre
Ruteomlægninger og wayfinding, der optimerer Hærvejens sydlige startområde i Padborg, skaber bedre sammenhæng fra startsted til hærvejen, områdets attraktioner, Ochsenweg, Gendarmstien og stationen. - Ankomme og Synliggøre
Etablering af Grænselandets Have som Hærvejsstart, herunder
ankomstområder, opgradering af belægning og biodiversitet. - Opleve og Formidle
Omdanne Told- og Grænsemuseets udstilling.
Formidling og wayfinding-elementer, der styrker oplevelsen af og på Hærvejsruten i Syd.
AKTIVITETER OG VIRKEMIDLER
1. FORBINDE OG FORBEDRE
Projektet skaber en stærk kobling mellem Hærvejsruten, Ochsenweg og Gendarmstien, mellem Grænselandets Have, Told- og Grænsemuseet og Padborg midtby, med togstationen som det første ankomststed. Padborg Station er en naturlig ankomst, men i dag er
forbindelsen mellem stationen og ruten uklar.
Projektet forbedrer
skiltning, rutevejledning og den visuelle sammenhæng, så besøgende guides fra stationen til ruten– og videre ud i landskabet.
I dag går Hærvejens vandre- og cykelruter uden om Padborg og startområdet. Handleplanen for Hærvejen i Syd har identificeret et behov for at opgradere ruten i Padborgområdet. Et oplevelsesfattigt ruteforløb med en lav score skal omdannes til en rute med høj natur- og oplevelsesværdi.
Hærvejsruten syd for grænsen ændres, så den følger den tyske cykelrute Ochsenweg, der krydser grænsen ved Den
Krumme Vej. Dette skaber en mere attraktiv og logisk overgang til Hærvejen i Danmark, og et knudepunkt, hvor Gendarmstiens 80.000 årlige vandrere får øjnene op for Hærvejen– og omvendt.
Mere way-finding skaber en stærkere kobling mellem ruterne
og byens faciliteter. Told- og Grænsemuseet bliver et naturligt
start- og videnspunkt for Hærvejsvandrere. Her kan besøgende få historisk indsigt, før de begiver sig videre nordpå eller sydpå.
Derudover gennemføres mindre omlægninger langs hele
Hærvejsstrækningen.
1. FORBINDE OG FORBEDRE- AKTIVITETER
1.1 Padborg som startsted
Padborg Midtby: Wayfinding-elementer i henhold til Udvikling Hærvejens designmanual. Elementerne ér en tilføjelse til Udstillerområdet og fokus er skilte, ophold og belægning i ruteforløbet.
Resultat: Bedre kobling mellem by, startsted og vandrerute. Derudover
bliver Hærvejen mere synlig i gadebilledet og en bedre oplevelse for
vandrer og cyklister. Fokus er oplevelser for sind og krop.
1.2 Ruteændringer og forbedringer
Vandreruten: Hærvejen forlænges fra grænseovergangen ‘Den
Krumme Vej’ til Grænsehaven’, hvoraf 2/3 dele af strækningen er ERA
certificeret. Der opsættes nye markeringer, der guider vandrere og
cyklister ad ruteforlængelsen. Ruteændringer på vandreruten vil gå
parallelt med Gendarmsti og øvrig stiforløb i området. Dette kræver ikke lodsejerdialog.
Resultat: Høj score ved næste kvalitetsgennemgang
Cykelruten: Omlægge fra ‘Den krumme Vej til Frøslevlejren’.
Omlægningen sikrer, at Hærvejen og Gendarmstien følges fra Rønsdam til Grænselandets Have. At cyklister kommer bedre gennem byen. Der skal opsættes ny skiltning og eksisterende skiltning fra det tidligere ruteforløb skal fjernes. Vejdirektoratet skal orienteres om ændringen.
Ruteændringer på cykelruten kræver lodsejerdialog med Naturstyrelsen.
De er orienteret om ændringen og positivt indstillet.
Resultat: Bedre sammenhæng mellem Danmark og Tyskland og højere score ved næste kvalitetsgennemgang.
Mindre omlægninger:
Hjordkær: omlægning gennem til byen.
Resultat: Mulighed for en bedre oplevelse (lidt højere score) og indkøb.
Rise: Mindre omlægning af vandreruten til at løbe gennem
Kirkegården til Rise Kirke.
Resultat: En bedre oplevelses og styrket mulighed for
Hærvejsformidling.
1.3 Trafikforbedringer ved Padborg
Padborg: Krydsningshelleanlæg v. Øster Viaduktvej, Padborg.
Resultat: Sikre Hærvejens brugere en mere trafiksikker overgang
i forbindelse med ruteændringen. Torvecentret og Grænselandets Have: Opgradering af forbindelse: Krydsningspunkt v. Hærvejens startsted ved krydset mellem Hærvejen og Torvecenter. Autenticitetsskabende belægning.
Resultat: Høj autentisk oplevelse.
2. ANKOMME OG SYNLIGGØRE
Padborg er den naturlige indgang til Hærvejen Syd – det er her, rejsen
begynder. Med sin placering ved grænsen, koblingen til Ochsenweg og Gendarmstien samt den rige kulturhistorie er Padborg det oplagte sted at skabe en markant og tydelig start for Hærvejen i Syd.
Grænselandets Have er i dag et uudnyttet grønt område ved Told- og
Grænsemuseet og biblioteket, men har potentiale til at blive et aktivt ankomst og opholdssted. Projektet genfinder og synliggør stedets eksisterende kvaliteter og understøtter de fortællinger, der knytter sig til grænseområdet, Hærvejen og Gendarmstien.
I projektet omdannes Grænselandets Have til et stærkt ankomststed, der inviterer besøgende indenfor, synliggør ruten og skaber sammenhæng mellem byen, Hærvejen og områdets øvrige attraktioner.
2. ANKOMME OG SYNLIGGØRE - AKTIVITETER
2.1 Stiforbindelse:
Der etableres en ny hovedforbindelse, mellem den
vestlige og østlige indgang, suppleret med sekundære stier. Hovedstien udlægges i et snoet forløb og designes robust og tilgængeligt samtidig med at det bevarer et naturpræg.
2.2 Visuel markering af indgang vest
For at synliggøre Hærvejens startsted for cyklende og vandrere, etableres en markant indgang til Grænselandets Have fra Vest. Det indbefatter: gavlmaleri, autenticitetsskabende belægning, stiforløb med integreret Hærvejsportal.
Gavlmaleri: Padborg Brugs indgår i samarbejdet om at udsmykke bagsiden af deres forretning med et Hærvejs Gavlmaleri.
Resultat: Den vestlige indgang skaber en klar reference til Hærvejens
historiske funktion og inviterer rejsende til at træde ind i en fortælling, der strækker sig fra grænsen og langt op gennem Danmark.
2.3 Historisk blikfang – indgang øst:
Gendarmmonumentet skal fungere som blikfang og markere indgang øst til Grænselandets Have. Monumentet bliver en landskabsinstallation, der symboliserer gendarmernes historie og introducerer den i haven – på samme måde som indgang vest.
Resultat: Et stærkt oplevelseselement for vandrere på Hærvejen og
Gendarmstien og Synliggøre Grænselandets Have som en attraktion.
2.4 Museet indgang og parkeringsområde:
Told- og Grænsemuseet binder Hærvejs, Gendarmernes og Grænselandets historie sammen. Derfor omdannes parkeringspladsen foran museet med ny belægning og udlægning af grønne felter. Ankomsten til museet integreres som en naturlig del af hovedstiens forløb med en omdisponering af arealer, mindre parkering og mere grønt.
Resultat: Museet bliver det formidlingsmæssige knudepunkt centralt i
Grænselandets Have, og den bedste infostander på Hærvejen Syd.
2.5 Rekreative elementer i Grænselandets Have
Omdannelse af vandhul til opholdssted: Oprenses og suppleres med
adgang og opholdsmuligheder.
Naturlegeplads: Etablering af mindre naturlegeplads og enkelte legende elementer ved Hærvejsportalen, vestligt ankomstområde.
Madpakke opholdsmuligheder: Etableres langs museets bygning for at skabe naturlige opholdsmuligheder.
Biodiversitetsvenlig have: Ca. 60% af haven beplantes som en
biodiversitetsvenlig eng, der styrker områdets naturværdi.
Resultat: Styrket rekreativt og attraktivt opholdsområde.
Lovmæssigt grundlag – og myndighedsbehandling
Der er søgt de nødvendige dispensationer og dialogen med de relevante myndigheder pågår. Endelige tilladelser foreligger sommeren 2025.
3. OPLEVE&FORMIDLE
Told-og Grænsemuseet rummer historier, fortællinger og sammenhænge mellem Hærvejen, Gendarmerne og Grænselandet.
Told og Grænsemuseet arbejder i 2025 på en udstillingsudvikling i samarbejde med Moesgaard Museum. Formålet er at give Hærvejen
og grænseområdets fortællinger en endnu stærkere platform.
Tilsammen gør disse tiltag, at Hærvejens start i Padborg bliver
mere end blot et geografisk punkt – det bliver en oplevelsesrig start
hvor ruter, fortællinger og mennesker mødes.
Handleplanen for Hærvejen anbefaler at styrke den lokale formidling af og om Hærvejen. Fokus for indsatsen i 2025 er tiltag, der styrker den lokale Hærvejsformidling på ruten. Derfor udvikles en nutidig og stedbunden formidling, der tager afsæt i udvalgte steder på Hærvejsstrækningen.
Formidlingsindsatsen udmøntes i samarbejde med lokale foreninger og borgere, med interesse i Hærvejen. Ekstern konsulent med lokalkendskab og erfaring fra lignende opgaver inddrages i opgaveløsningen. Konsulentens opgave bliver at interviewe borgere og foreninger samt Hærvejskirkerne. Formålet med interviewrækken er at få de mange Hærvejshistorier frem i lyset, og få dem formidlet i et lettilgængeligt sprog, til brug i formidlingen langs Hærvejen (skilte) og digitalt (websider og app).
3.1 Transformation af Told- og Grænsemuseets udstilling
Etablering af Udstilling med Hærvejen og grænsen som centrale
emner.
Resultat: Nutidig og reflektendeudstilling, der giver de besøgende
et indblik i området og Hærvejen.
3.2 Nutidig formidling og kommunikation
Hærvejsformidling om Hærvejsstrækningen i Aabenraa Kommune.
Lokale borgere og foreningers Hærvejshistorier omsættes til
nutidig formidling. Fortidens historier om Hærvejen bringes frem i
lyset.
Resultat: Nutidig og inspirerende formidling, der kan opleves i
analog form langs med ruten og online.
MÅLGRUPPER, KOMMUNIKATION, EVALUERING OG RISICI
Primære målgrupper:
• Vandrere og cyklister: Brugere af Hærvejen og Gendarmstien får et
inspirerende start- og slutpunkt, der skaber forbindelse til områdets
øvrige tilbud.
• Hverdagsbrugere og pendlere: Lokale borgere nord og syd for grænsen
får forbedrede stiforbindelser og opholdsrum til rekreation og daglig
brug.
Sekundære målgrupper:
• Besøgende på museet (40+ og seniorer)
Museets kernemålgruppe får en mere interaktiv og sammenhængende
kultur og natur oplevelse.
• Familier og grupper: Turister fra Danmark og Tyskland får nem adgang til
naturoplevelser og formidling, hvilket øger områdets turismepotentiale.
• Skoler og uddannelsesinstitutioner
• Frivillige, lokale aktører og lokalsamfundet
Lokalt engagement:
• Fortsætte samarbejde med lokalsamfundet gennem etablerede styre
og arbejdsgrupper, der både udvikler koncepter og planlægger
konkrete events.
• Samarbejde med lokale aktører, herunder torvecentrets handlende, for
at skabe liv og aktivitet i området gennem fælles arrangementer og
fælles kommunikation
Samarbejde mellem funktioner og tilbud– en samlet fortælling:
• Styrket samarbejde mellem museet, lokalrådet, Padborg Shopping,
Transportcentret, Frøslevlejren, Kobbermølle og Kruså Vandmølle.
• Forankring af initiativer i lokalrådet for at samle aktører og sikre fælles
projekter.
• Kommunikation i samarbejde med Udvikling Hærvejen og Destination
Sønderjylland.
Kommunikation om projektet
• Nordea Fondens involvering og engagement kommunikeres løbende og i
forbindelse med særlige aktiviteter og milepæle.
Brugsmønstre og besøgstal
• Evaluering gennem data om brug af Hærvejen og Gendarmstien.
• Grænselandets Have: Løbende indsamling af brugerfeedback gennem
interviews og observationsstudier.
• Told- & Grænsemuseet: Sammenligning af besøgstal før
og efter udstillingens transformation for at måle effekt.
Samarbejdsevaluering og involvering
• Løbende opsamling på samarbejdet med lokalforeninger m.v.
• Workshops og netværksmøder for at sikre opsamling og fremdrift.
• Baselineanalyse – før og efterfølgende monitorering.
Strategisk læring & fremtidig udvikling
• Evaluering af projektets organisatoriske samarbejde: Hvordan fungerer
partnerskaberne, og hvad kan styrkes.
• Udarbejdelse af en evalueringsrapport.
Økonomi
• Risiko: Forsinkelser i finansiering eller stigende anlægsomkostninger.
• Håndtering: prioritering af nødvendige elementer samt eksempelvis
alternative materialer.
Samarbejde og koordinering
• Risiko: Uenighed mellem aktører og projekter.
• Håndtering: Etablering af samarbejdsforum og fælles initiativer, der
styrker relationer og skaber konkret værdi.
Klima og miljø
• Risiko: Uventede vejrforhold eller nye miljøhensyn.
• Håndtering: Løbende overvågning og fleksibilitet i anlægsplaner, dialog
med relevante eksperter og myndigheder.
Brugeradfærd og besøgstal
• Risiko: Lavere end forventet interesse.
• Håndtering: Strategisk markedsføring, målrettede oplevelsestilbud og
samarbejde med Destination Sønderjylland
TIDSPLAN, ØKONOMI OG FORANKRING
Projektet gennemføres i årene 2025-2027.
Primo 2025– medio 2025
• Dialog med relevante interessenter.
• Myndighedsbehandling.
• Afklare samarbejde med Nordea Fonden.
Ultimo 2025
• Endelig godkendelse af udformning af Grænselandets Have.
• Udbud og licitation.
• Samarbejde med museet om formidlingstiltag.
• Opstart af formidling langs hele Hærvejen.
• Gennemføre ruteændringer langs hele Hærvejen.
• Etablering af trafikhelle og øvrige trafiksikkerhed i Padborg.
• Opgradering af pausesteder
Primo 2026– Ultimo 2026
• Opstart Anlægsprojekter.
• Implementering af digitale og fysiske formidlingselementer.
• Åbning af Grænselandets Have.
• Forankring af projektet i drift og videreudvikling.
Ultimo 2027
• Evaluering af indsatsen
• Implementering i visions og udviklingsplanen for Grænselandets
Grønne Hjerte 2048.
Projektets økonomi er struktureret omkring en flerstrenget
finansieringsmodel, hvor alle kommunale midler allerede er afsat
og prioriteret til de beskrevne aktiviteter.
Udvalgte budgetposter:
Ansøgt beløb: kr. 5.494.400,00
Medfinansiering: kr. 5.652.020,00
Samlet projektbudget: 11.146.420,00
Tidligere støtte og budgetgennemsigtighed
Der er tidligere modtaget støtte til indkøb af Hærvejsudstyr til
udstillingsområdet. Dette udstyr indgår i projektets formidling,
men udgifterne er ikke regnet med i det nuværende budget.
Projektet bygger på flere års forberedelse og tæt samarbejde
mellem lokalsamfundet, kommunen og eksterne partnere.
Forankringen sker gennem en kombination af drift,
partnerskaber og strategisk udvikling.
Efter projektets afslutning finansieres driften af udeområdet og
Told- og Grænsemuseet igennem eksisterende kommunale
midler. Ligesom drift af Hærvejens pausesteder, skiltning af
Hærvejsstrækningen fortsætter uændret. Nye Hærvejstiltag skal
om muligt politisk prioriteres i de kommende års
budgetforhandlinger.
BÆREDYGTIGHED
Projektet er forankret i genbrug af steder og fortællinger. Her
forbindes, forstærker og formidles eksisterende kvaliteter frem for
alene at skabe nyt.
Miljømæssig bæredygtighed– Genbrug som strategi
• Forbinde & Forbedre: Ruteændringerne bygger på eksisterende
stiforløb.
• Ankomme &Synliggøre: Grænselandets Have udvikles med
bevarelse af grønne områder, og biodiversiteten øges gennem
plantning af hjemmehørende arter og vild eng.
• Opleve & Formidle: Told- og Grænsemuseets transformation
sker inden for den eksisterende bygning.
• Projektet gennemføres tæt på kollektiv transport, og
formidlingen understøtter grøn turisme, hvor besøgende
anspores til at vælge bæredygtige transportformer.
Social bæredygtighed– Samhørighed i grænselandet projektet
tematiserer grænseregionens unikke historie; hvordan mennesker
mødes og lever sammen trods forskelle i sprog og kultur.
• Forbinde og forbedre: Projektet styrker Hærvejsforbindelsen
mod syd og nord.
• Ankomme og synliggøre: Haven og museet bliver fællesrum for
lokalsamfund, vandrer og cykelturister m.v.
• Opleve og formidle: Projektet inddrager lokale borgere,
frivillige og foreninger, og Hærvejshistorierne formidles
analogt og digitalt.
Bæredygtighed er centralt for projektet
Det samlede projekt bliver er et eksempel på, hvordan bæredygtig
destinationsudvikling kan ske gennem genbrug.
Projektet bevarer stedets naturlige kvaliteter og skaber et levende
og autentisk formidlings- og friluftsrum,
hvor mennesker mødes på tværs af grænser.
• Mål11: Bæredygtige byer og lokalsamfund– Skabelse af
inkluderende faciliteter, der styrker fællesskaber.
• Mål15: Livet på land– Bevaring og fremme af biodiversitet.
• Mål16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner– Fremme af
social sammenhængskraft og dialog.
ORGANISERING
Projektet er drevet og udviklet at Aabenraa Kommune, som også er
overordnet projektansvarlig. Dette sikrer en forvaltningsmæssig,
politisk og lokal forankring. Projektet drives af en kombination af
kommunal styring, lokal involvering og professionel faglig ekspertise.
Projektledelse
Projektledelsen varetages af Aabenraa Kommunes forvaltninger Plan,
Teknik og Miljø og i tæt koordination med forvaltningen Børn og Kultur.
De primære medarbejdere på projektet er fra afdelingen Plan &
Udvikling, som varetager udviklingen af Grænsehaven samt afdelingen
Erhverv, Bæredygtighed og Bosætning, hvor Hærvejsindsatsen i
Aabenraa Kommune er forankret. Afdelingen Kultur og Fritid er
ansvarlige for drift og udvikling af Told- og Grænsemuseet.
Samarbejdsrelationer
Hærvejen og Grænselandets Have udvikles i et fortsat tæt samarbejde
med lokale aktører for at sikre langsigtet engagement:
• Udvikling Hærvejen og Destination Sønderjylland involveres
fortsat i udviklingen.
• BovLokalråd, Told- og Grænsemuseet, Padborg Shopping og
biblioteket spiller en aktiv rolle i udviklingen og driften.
• Frivillige og lokalsamfundet inddrages i events og formid- ling,
hvilket skaber en stærk lokal identitet.
• Udviklingen af projektet sker i koordination med tyske partnere,
hvilket sikrer et grænseoverskridende samarbejde.
Denne model sikrer, at projektet skabes med lokalsamfundet, hvilket
gør det bæredygtigt både økonomisk og organisatorisk.
Politisk organisering
Projektet er politisk forankret i Udvalget for Bæredygtig Udvikling,
Udvalget Plan, Teknik & Landdistrikter og Udvalget Kultur og Fritid
Dette sikrer en stærk politisk forankring på tværs af hele byrådet.
Se bilag III for uddybning af samarbejdet.