Gå til hovedindhold

SOSU Syd modtager Klimaprisen 2026

Social- og Sundhedsskolen SOSU Syd i Aabenraa har modtaget Aabenraa Kommunes Klimapris 2026. Prisen blev overrakt ved Klimadagen i Arena Aabenraa.

SOSU Syd modtager prisen for skolens brede arbejde med bæredygtighed. Som UNESCO-verdensmålsskole arbejder skolen med FN’s 17 verdensmål i undervisningen og har samtidig en række konkrete initiativer. Det gælder blandt andet affaldsindsamling, bogbyttemarked og Re-Love-It Shop, hvor brugt tøj og andre ting får nyt liv.

Bæredygtighed bliver også en del af den viden, eleverne tager med sig, når de er færdiguddannede og kommer ud på arbejdspladserne. På den måde kan skolens arbejde med bæredygtighed sprede sig videre og skabe værdi langt ud over skolen.

Tidligere vindere af klimaprisen

Vinderen af klimaprisen 2025 var Frøslev Træ, som har omstillet virksomheden med eltrucks, solpaneler og producerer egen varme. Virksomheden tilbyder desuden et stort udvalg af produkter, som er fri for kemi. 

Klimaprisen 2026 blev overrakt til Frøslev Træ ved Aabenraa Kommunes erhvervstræf 10. april 2025.

I 2024 var vinderen af klimaprisen entreprenørfirmaet Chr. Johannsen, der har bygget nyt domicil i Rødekro efter bæredygtige principper.

Klimaprisen blev overrakt ved Aabenraa Kommunes klimadag 30. april 2024. Vinderen var entreprenørvirksomheden Chr. Johannsen i Rødekro. 

I 2023 vandt Repair Café Aabenraa - en frivillig gruppe af borgere, der reparerer ting fra hjemmet - prisen.