Kliplev
I Kliplev møder du en driftig by og befolkning. Der er gang i både foreningslivet og erhvervslivet. Og så ligger Kliplev perfekt for pendlere - med egen togstation og lige ud til både E45 og den nye motorvej til Sønderborg. Faktisk kan du nå 120.000 arbejdspladser på en halv time.

I Kliplev vil du opleve, at fritidslivet og foreningslivet fylder utrolig meget. Med et utal af foreninger og fritidstilbud summer byen hele tiden af aktivitet, holdt i gang af en lang række lokale ildsjæle, der brænder for at holde byen og dens borgere i gang.
Kliplev er samlingspunkt for et større opland af mindre byer i kort afstand af Kliplev, der allerede for 400 år siden havde en perfekt placering som markedsby langs Hærvejen. Den tradition holdes i hævd den dag i dag med det enorme kræmmermarked Kliple' Mærken.
I Kliplev møder du både beboere, der har boet i byen hele deres liv og elsker det. Men du møder også flere og flere tilflyttere, der har opdaget bosætningsmulighederne og kvaliteterne i Kliplev og byens gode beliggenhed.
Byen har en meget spændende historie og en af landets flotteste kirker, Nordeuropas ældste træbygning – en historie som man i byen værner meget omkring.
Men det er ikke gamle dage, der kendetegner byen. Til trods for byens størrelse har man oplevet en rivende udvikling, med et konstant voksende og velfungerende erhvervsliv - blandt andet i Kliplev Erhvervspark lige ved E45.
Dine børn kommer til at gå i skole på Kliplev Skole, en yderst velfungerende skole med tilhørende fritidstilbud, idrætsfaciliteter og en multibane. Fra 7. klasse skal børnene fortsætte på Felsted Centralskole.
Dagpleje:
Find en dagplejer i nærheden
Der er også private børnepassere i området.
Integrerede institutioner 0-6 år:
Skole/SFO:
Indkøb:
Dagligvarebutik og spisesteder
Afstande:
- Aabenraa: 14 km
- E45 afkørsel 73: 1,5 km
- Tinglev: 12 km
- Padborg: 14 km
Ofte stillede spørgsmål
- Det bedste ved at bo i Kliplev, er hyggen, atmosfæren og den gode stemning. Det at kunne gå på gaden og altid møde gode og venlige bekendte.
Man skal bosætte sig i Kliplev, fordi man kommer til at bo i dejlige rammer, lidt ude på landet, men dejligt tæt på alt! Man bliver en del af et fællesskab som gør noget ud af det at bo i byen, at arbejde sammen om at få ting til at lykkes, og at skabe et fundament, først og fremmest for byens børn og unge, men i det hele taget for byens rige forenings- og aktivitetsliv.
Citat: Søren Frederiksen
Kliplev-ambassadør Søren Frederiksen
Telefon 24 42 82 72
Mail: sfr@signandbrand.dk
Ovenstående e-mailadresse må ikke indeholde personlige oplysninger. Skal du sende personlige oplysninger sikkert kan du gøre det her fra e-Boks.
Bosætningsteamet
Mail: tilflytter@aabenraa.dk