Introduktion til Udviklingsperspektiver

Et dokument der overordnet beskriver lokalsamfundet, og som indeholder vision og retning for fremtidige udviklingsinitiativer i det pågældende område.

Et lokalsamfund kan både være et område, en by eller en bydel, det afhænger af stedet.

At Aabenraa Kommune og lokale aktører arbejder i samme retning med udviklingen af lokalsamfundet og at fremme det lokale engagement i udviklingsarbejdet.

At Aabenraa Kommune og lokale aktører bruger udviklingsperspektivet som et fælles referencepunkt for udviklingsarbejde.

At lokale aktører engagerer sig i områdets udvikling.

At Aabenraa Kommune og lokale aktører tager hensyn til hinandens interesser i udviklingsarbejde.

Udviklingsperspektiver indholder som oftest:

• Vision
• Mål
• Indsatsområder
  • Indsatser

Der indledes altid med en kortlægning af området og de lokale potentialer, behov og ønsker der er. 

Kortlægningens bruges til at finde en overordnet retning for områdets udvikling ca. 10-15 år frem i tiden. Konkret beskrives denne retning med en vision og mål.

For at omsætte den overordnede retning til handling skal den gøres mere konkret. Derfor beskrives en række emner der kan opfylde visionen og målene. Disse emner kaldes for indsatsområder. Et indsatsområde kan fx være at ændre tomme bygninger og områder til nye funktioner, fordi der ikke længere er behov for den nuværende funktion. Indsatsområderne er ikke undersøgt til bunds, men beskriver et emne der forventes at have potentiale. Nogle foreslåede indsatsområder skal derfor undersøges nærmere for, at se om de kan blive til virkelighed.

I nogle tilfælde uddybes indsatsområderne med konkrete forslag. Disse kaldes indsatser. Ved indsatsområdet ovenfor kan en konkret indsats være at pege på en bestemt tom bygning, der kan ændres eller nedrives.

For at blive klogere på lokalsamfundene arbejder Aabenraa Kommune sammen med lokalsamfundet om at finde og synliggøre de lokale kvaliteter og potentialer.

Samarbejdet med borgerne varierer fra sted til sted. Ofte sker det i form af åbne arbejdsmøder for alle interesserede, og ved at lave mindre arbejdsgrupper med frivillige borgere.

Repræsentanter fra lokalsamfundet er med til at samle viden, og til at finde den fremtidige retning. De har dermed indflydelse på vision, strategi og i udpegning af indsatsområder og eventuelle indsatser.

Alle har mulighed for at deltage i samarbejdsprocessen. Det kræver kun interesse for at gøre en forskel for lokalområdet. De lokale bidrag kan være alt fra at fortælle om  sit yndlingssted til at komme med bud på en vision. Der vil altid være fagfolk til stede som kan hjælpe med at omsætte ideer og viden til fx en vision.

Når et udviklingsperspektiv er færdigt præsenteres det lokalt og offentliggøres på aabenraa.dk og lokale platforme.  

Lokalråd og borgerforeninger spiller en afgørende rolle i processen og de er oftest den første dialogpartner, når der er overvejelser om et nyt udviklingsperspektiv i lokalsamfundet. Lokalrådene repræsenterer byen på tværs af forskellige interesser og er bindeled mellem kommunen og lokalsamfundene.

Aabenraa Kommune har afsat midler og medarbejderressourcer til at udarbejde et udviklingsperspektiver. Processen omfatter fx planlægning og gennemførsel af borgerinddragelse samt udgifter til eksterne konsulenter der hjælper med processen og som laver det færdige udviklingsperspektiv.

En proces for et udviklingsperspektiv indeholder ikke penge til at gennemføre og realisere de indsatser som er beskrevet i udviklingsperspektivet. 

Hvis ideerne skal blive til virkelighed skal både lokalsamfundet og Aabenraa Kommune efterfølgende finde arbejdskraft og penge til projekterne. Nogle indsatsområder behøver kun frivillig arbejdskraft, mens andre kræver penge. Det er målet at både kommunen og lokalsamfundet kan bruge udviklingsperspektivet til at søge penge. Der kan både søges penge lokalt, kommunalt eller hos eksterne fonde og puljer.

Når udviklingsperspektivet er færdigt, starter en langsigtet opgave for både lokalsamfund og Aabenraa kommune med at omsætte ideerne til virkelighed.

Fremgangsmåden afhænger altid af indsatsområdets størrelse og af hvor kompliceret det er. Nogle indsatser kan løses lokalt med det samme, mens andre kræver samarbejde med kommunen eller større kommunale initiativer. Indsatsområder kan dermed blive til virkelighed på mange forskellige måder.

Lokalsamfundene kan få vejledning til det videre arbejde hos Aabenraa Kommunes frivilligsvejleder, landdistriktskoordinator og fundraiser. 

Alle projekter kan involvere frivilligt arbejde. Der kan dog være stor forskel på, hvilken frivillig indsats der skal til for at gøre et projekt til virkelighed. Det afhænger altid af projektet. I nogle tilfælde er der brug for fysisk arbejdskraft eller en kage, mens der i andre tilfælde er behov for planlægning, myndighedsdialog eller strategisk arbejde. Der bør lokalt og kommunalt være opmærksomhed på opgavetyperne, når der samles frivillig arbejdskraft, så de rigtige frivillige er med på de rigtige tidspunkter. 

Udviklingsperspektivet og et eventuelt høringsnotat godkendes af Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter. Udvalget godkender dermed den overordnede retning for lokalsamfundet.

Godkendelsen, er ikke en beslutning om at alle indsatsområderne i perspektivet nu skal gennemføres eller om finansiering af dem. Ved godkendelsen sikres udvalgets kendskab til lokalsamfundets retning og muligheder. På den måde kan politikerne finde inspiration i ideerne, når de skal fordele budgetmidler.

Udviklingsperspektiver er ikke juridisk bindende planlægning, men udtryk for en ønsket retning der viser både lokale og kommunale interesser.

Nogle indsatser kan vise fremtidsideer for private ejendomme. Det kan fx være, et forslag om, at et hus engang kan rives ned for at skabe en ny stiforbindelse. Det vil dog altid være op til grundejeren, om vedkommende ønsker at sælge eller på anden måde medvirke til at gøre en ide til virkelighed. Udviklingsperspektivet danner som udgangspunkt ikke grundlag for ekspropriation.

Frem til 2017 har Aabenraa Kommune omtalt dokumenterne som udviklingsplaner. Erfaringer har dog vist at ordet -’plan’ giver anledning 
til forveksling med juridisk bindende planlægning, og navnet er derfor ændret.

Alle lokalsamfund og områder, hvor der er et samarbejde med et lokalråd. Lokalråd / borgerforening, som repræsenterer et større lokalsamfund.

Der er som udgangspunkt en årlig ansøgningsfrist, hvor lokalsamfund, eller lokalråd kan indsende en motiveret ansøgning . Forvaltningen beslutter med afsæt heri, ressourcer og nedenstående kriterier om hvor, hvornår og hvilken type udviklingsperspektiv der kan sættes i gang.

Nye processer indgår i den samlede opgaveprioritering for Plan & Udvikling. Det vil derfor altid afhænge af den konkrete situation og den aktuelle politiske prioritering, hvornår der igangsættes nye processer for udviklingsperspektiver.

Interesserede lokalråd er altid meget velkomne til at kontakte kommunen og høre om mulighederne. 

Nedenstående kriterier indgår i vurderingen af, hvor der sættes nye udviklingsperspektiver i gang.

• Det ansvarlige lokalråd bakker op om ønsket
• Antal borgere der får glæde af eller omfattes af udviklingsperspektivet
• Lokalt engagement og ressourcer til at gøre udviklingsperspektivets vision og ideer til virkelighed
• Lokale potentialer eller forestående kommunale projekter i området eks.
  • Nye større investeringer i området
  • Lokale initiativer
  • Bosætningspotentialer
  • Stedbundne potentialer
• Brændende platforme i området eks.
  • Faldende befolkningstal
  • Truende lukning af centrale funktioner
• Intentionerne i Det Gode Liv. Udviklingsstrategi 2035 indgår i vurderingen
• Tidsperspektiv for udarbejdelse af udviklingsperspektivet

Vi arbejder med to typer af udviklingsperspektiver

Fælles udviklingsperspektiv (UP)

• Lokalt og kommunalt ejerskab
• Længere faciliteret proces og større strategisk fokus

Lokalt Udviklingsperspektiv (LUP

• Lokalt ejerskab
• Kortere og mere selvstyret lokal proces