Storparceller til boligudvikling
Der er skruet godt op for forventningerne til ejendomsmarkedet i 2025. Vi kigger ind i en faldende rente og et øget fokus på ESG og bæredygtighed.
Aabenraa Kommune er klar til at gå i dialog med investorer, der ønsker at etablere bolig i grænseområdet.
Aabenraa Kommune oplever stigende tilflytning fra Tyskland. Samtidig er der flere og flere, der bor alene, hvilket giver behov for flere boliger. Analyser viser, at der er brug for alle typer boliger – dog særligt rækkehuse og etageboliger.
Aabenraa Kommune både planlægger for og sælger storparceller til boliger. Er du interesseret i at investere i boliger, er du velkommen til at kontakte kommunen for at høre om de kommende udstykninger, der er på vej.
