En barndom i bevægelse
I Aabenraa får dine børn bevægelse ind med modermælken og gennem hele deres opvækst. Det styrker nemlig deres sundhed og læring og deres personlige og sociale kompetencer.
En barndom i bevægelse mere end blot den fysiske bevægelse – det er dit barns konstante udvikling.
Når dine børn vokser op i Aabenraa, vil de hele tiden være i bevægelse. Enten fysisk, fagligt eller i deres personlige og sociale udvikling.
Børn der bevæger sig, lærer bedre
I Aabenraa har vi særligt fokus på den fysiske bevægelse som noget, der fremmer dit barns sundhed og læring. I programmet SundSkole 2025 bliver underviserne blandt mange andre indsatser efteruddannet til at tage hånd om mere bevægelse i skoledagen.
Læs om SundSkole 2025
Alle børn i kommunen kan deltage gratis i det største af vores mange motionsløb: Aabenraa Bjergmarathon
Aktiviteter der bevæger os
En barndom i bevægelse er også de fritidsaktiviteter og børnekulturtilbud, som dine børn kan deltage i. For eksempel gennem aktiviteter, som vores mange kultur- og fritidsinstitutioner iværksætter:
- Aabenraa Bibliotekerne
- Aabenraa Musikskole
- Børnekoncerter
- Børneteater
- Familiesøndage på Nygadehuset
- Billedskolen på Brundlund Slot
- Aktiv Ferie i skolernes sommerferie.
Dine børn udvikler sig bedst i børnefællesskaber
I Aabenraa vil dine børn indgå i forskellige børnefællesskaber. Lige fra vuggestuen og dagplejen, til de forlader skolen for at tage en ungdomsuddannelse.