Hvordan bliver jeg social- og sundhedsassistent?
Som social- og sundhedsassistentelev lærer du at tilrettelægge og udføre omsorgsopgaver og aktiverende, rehabiliterende arbejde – blandt andet stimulering af fysiske, psykiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere.
Social- og sundhedsassistentuddannelsen
Social- og sundhedsassistentuddannelsen varer op til 2 år, 9 måneder og 3 uger. Holdene med ordinær optagelse til uddannelsen er i januar og august.
Der er 3 oplæringsperioder under uddannelsen, som vil være på plejehjem eller i hjemme- og sygeplejen (40 uger), i psykiatrien (18 uger) og på sygehus eller kommunal praktik (40 uger).
Er der mulighed for merit?
Der er mulighed for merit, når du er over 25 år eller/-og du er uddannet social- og sundhedshjælper, samt hvis du som social- og sundhedshjælper har 8 måneders praktik.
I april og august starter merit holdene. De er i forvejen er uddannede social- og sundhedshjælpere, kan få merit, så uddannelseslængden er 2 år 3 måneder og 2 uger.
Der er 3 oplæringsperioder under uddannelsen, som vil være på plejehjem eller i hjemmeplejen (20 uger), i psykiatrien (18 uger) og på sygehus eller kommunal praktik (40 uger).
EUX velfærd
EUX Velfærd giver både en gymnasial uddannelse og en erhvervsuddannelse til social- og sundhedsassistent, med en uddannelseslængde 4 år og 6 måneder for SOSU-assistent.
Social - og sundhedsuddannelsen med velfærdsteknologisk fokus
Også kaldet Digi-Tech uddannelsen. Som DigiTech'er bliver du uddannet SOSU-assistent og kommer til at arbejde målrettet med både udvikling og brugen af velfærdsteknologi.
Det er nemlig brug for nogle særlige eksperter ude i plejen. Eksperter som ikke bare kan varetage det hele menneske, men som også har blik for det teknologiske og på den måde kan være med til at øge livskvaliteten for den enkelte. Du skal altså både arbejde med mennesker og med robotter.
Som DigiTech'er bliver du morgendagens SOSU assistent, du kommer til at gå forrest i forhold til velfærdsteknologi. Du får en central rolle forrest i forhold til velfærdsteknologi. Du får en central rolle i forhold til at se muligheder og hjælpe dine kollegaer med at bruge de nyeste teknologier.
Initiativet til den nye Social -og sundhedsuddannelse blev lavet i 2019 i samarbejde mellem Aabenraa kommune og SOSU Syd.
Relaterede sider
Annette Kjær
SOSU uddannelsen Aabenraa Kommune
Telefontid mellem kl. 12.00 - 13.00 på alle hverdage
Mobil:
2119 8834
E-mail: sosuuddannelsen@aabenraa.dk sosuuddannelsen@aabenraa.dk