Erhverv i landzone
Planloven giver mulighed for at etablere visse former for erhverv i bygninger som ikke længere anvendes til landbrug. Nogle former for erhverv kræver en landzonetilladelse.
Erhverv som ikke kræver landzonetilladelse
Man kan tage overflødige landbrugsbygninger i brug til f.eks. håndværksvirksomhed og mindre butikker uden landzonetilladelse.
Du skal anmelde det til kommunen før bygninger tages i brug til erhverv. Vær også opmærksom på at der også skal søges byggetilladelse til den ændrede anvendelse af bygningerne.
Læs mere om anmeldelse og ansøgning om byggetilladelse her.
Erhverv som kræver landzonetilladelse
Landdistriktsbestemmelserne er blevet ændret i 2014 så der nu er mulighed for, at kommunen kan give landzonetilladelse til indretning af erhverv i overflødiggjorte bygninger. Kommunen kan også give tilladelse til udvidelse af erhvervsvirksomheder i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse.
Muligheden for udvidelse gælder også selvom virksomheden allerede har flere end 5 ansatte eller ved udvidelsen får flere end 5 ansatte.
Læs mere om ansøgning om landzonetilladelse her.
Kom godt i gang
Kontakt eventuelt Team Byg, før du går i gang med dine planer. Her kan du få yderligere information om mulighederne indenfor de nye landdistriktsbestemmelser, hvilke former for erhverv der er mulighed for at etablere, om der skal søges byggetilladelse med mere.
Du finder planlovens landzonebestemmelser her.
Vejledning til ansøgning om byggetilladelse findes på portalen Byg & Miljø.
Kontaktinfo
Team Byg
Telefon: 7376 7347
Mail: byg@aabenraa.dk
Ovenstående e-mailadresse må ikke indeholde personlige oplysninger. Skal du sende personlige oplysninger sikkert kan du gøre det her fra e-Boks.