Gå til hovedindhold

Anmeldelse af Bygge- og anlægsaffald

Læs mere om Anmeldelse af Bygge- og anlægsaffald i Aabenraa Kommune her.

Indhold

    Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes til kommunen før du går i gang med renovering eller nedrivning. Du skal anmelde hvad affaldet består af, mængderne af affald og hvor du forventer at affaldet skal afleveres. Kommunen skal modtage en anmeldelse senest 14 dage, før du går i gang.

    Du skal anmelde bygge- og anlægsaffald når:

    • Din renovering eller nedrivning danner mere end 1 ton affald
    • Du skal udskifte termoruder, der er produceret i perioden 1950-1977

    Der skal foretages en screening af bygningen, for at afdække, om der kan være anvendt problematiske stoffer, som f.eks. PCB, klorparaffiner, PAH’er, asbest eller tungmetaller i forbindelse med opførelse eller renovering af bygningen.
    På baggrund af resultatet af screeningen foretages en kortlægning, i form af analyser af bygningsdele, som kan indeholde problematiske stoffer. En sådan kortlægning foretages af et professionelt firma.

    Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger, som angivet i bilag 7 i Affaldsbekendtgørelsen:

    1. Anmeldelsesdato.
    2. Bygherrens navn og adresse.
    3. Ejendommens adresse og matrikelbetegnelse.
    4. Forventet dato på hvornår byggearbejdet igangsættes.
    5. Navn og adresse på den, der har udført kortlægningen.
    6. Dato for kortlægningen.
    7. Byggeår og eventuelle renoveringsår.
    8. Forekomsten og koncentration af problematiske stoffer
    9. Kortlægningsrapport med resultat af analyser af repræsentative prøver, samt beskrivelse af screening, der ligger til grund for materialeprøver herunder:
      a. Placering af materialet med problematiske stoffer angivet med billede eller tegning, hvor der kan opstå tvivl.
      b. Hvordan problematiske stoffer gennem mærkning, skiltning eller andre tiltag er identificeret.
      c. Hvordan materialer indeholdende eller forurenet med problematiske stoffer er planlagt udsorteret, fjernet og håndteret.
    10. De forventede affaldsmængder og -typer for det samlede projekt fordelt på EAK-koder underopdelt i affaldsfraktioner.
    11. Modtager af affaldet eller en angivelse af, hvordan bygge- og anlægsaffald, som benyttes på samme matrikel, påtænkes nyttiggjort.

    Du er som bygherre ansvarlig for at anmelde bygge- og anlægsaffald, selvom der er en rådgiver, entreprenør, håndværker eller lignende til at udføre og styre arbejdet.

    Bygge- og anlægsaffald skal anmeldes digitalt på www.bygogmiljoe.dk eller www.bygningsaffald.dk.  Førstnævnte hjemmeside vil undervejs sende dig videre til sidstnævnte hjemmeside. Oplever du tekniske udfordringer undervejs på bygningsaffald.dk, kan du få hjælp ved at skrive til support@jordweb.dk eller ringe på 4348 4632. Har du spørgsmål til selve affaldssagen, kan du kontakte Team Miljø på industri@aabenraa.dk eller 7376 7426.

    For yderligere oplysninger vedrørende ovenstående henvises til Kapitel 11 §§ 68-76 i Affaldsbekendtgørelsen.

    For flere oplysninger om problematiske stoffer se links til højre under ”RELATEREDE SIDER”