Gå til hovedindhold

Udviklingsperspektiv for landsbyklyngen Ålandet

Aabenraa Kommune, Rens Egnsråd og Borgerforening for Bylderup Bov, Bylderup og Lendemark udarbejdede i 2017 og 2018 et udviklingsperspektiv for Bylderup Bov, Rens og omegn. Resultatet blev til i et klyngesamarbejde, hvor de lokale valgte blandt andet fandt den nye fælles betegnelse for området: Ålandet.

Indhold

    Baggrund

    For at sikre langsigtet planlægning og udvikling for kommunens byer, har byrådet i Aabenraa kommune bevilget midler til udviklingsperspektiver, før kaldet udviklingsplaner. Udviklingsperspektivet berører områderne beliggende i Bylderup og Burkal Sogne.

    Lokale input er vigtige

    Udviklingsperspektivet for Bylderup Bov, Rens og omegn nu kaldet Ålandet er blevet udarbejdet i samarbejde med lokalsamfundet. Samarbejdet foregik i form af et idémøde for alle interesserede samt ved dannelsen af en frivillig arbejdsgruppe. Sammen områdets kvaliteter, potentialer og udfordringer blevet kortlagt og der er blevet udpeget indsatsområder for den fremtidige udvikling. 

    Den frivillige arbejdsgruppe blev sammensat på idémødet 2. oktober. Gruppen har deltaget i 4 møder, hvor de sammen med det kommunale projektteam har arbejdet videre med udviklingsperspektivets indhold.  

    Hvad er et udviklingsperspektiv?

    Resultatet af processen er et samlet dokument, der indeholder en vision for områdets fremtid. Derudover indeholder den et katalog af ideer og projekter, der understøtter visionen. Læs mere i filen ”Udviklingsperspektiver for lokalsamfundet” som findes i menuen i højre side. Her beskrives blandet andet hvordan udviklingsperspektivet gøres til virkelighed.

    Det færdige udviklingsperspektiv kan findes i menuen til højre.

    Proces for udviklingsperspektivet

    2. oktober 2017 kl. 18:30-21:30: Idémøde på Slogs Herreds Hus. 

    Oktober 2017 - Arbejdsgruppemøde 1

    November 2017 - Arbejdsgruppemøde 2

    November 2017 - Arbejdsgruppemøde 3

    Februar 2018 - Arbejdsgruppemøde 4

    28. maj 2018 - Præsentation af udviklingsperspektivet i Bylderup Idrætscenter