Gå til hovedindhold

Forbrugsgoder

Forbrugsgoder er produkter, som er fremstillet og forhandles bredt til almindeligt forbrug. Det er produkter, som kan købes i almindelige butikker eller ved nethandel. Hvis et forbrugsgoder kan kompensere for et handicap eller en anden funktionsnedsættelse, kan du få tilskud.

Indhold

    FORBRUGSGODER, HJÆLPEMIDLER OG BOLIGINDRETNING

    Du kan ikke få tilskud til forbrugsgoder, som er sædvanligt indbo, f.eks. almindeligt køkkenudstyr, almindeligt bestik, almindelig hvilestol, gps som benyttes af pårørende, tyngdedyne eller robotstøvsuger.
    Sædvanligt indbo er forbrugsgoder, som er så almindelige i brug, at de findes i de hjem, der måtte ønske et sådant.

    Hvad kan du få tilskud til? 

    Du kan få tilskud til nogle forbrugsgoder, hvis du har en fysisk fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper din funktionsnedsættelse.

    Du kan få tilskud til produkter, som du ikke vil have brug for, hvis du ikke har haft en funktionsnedsættelse, f.eks. en elevationsseng.

    Din udgift til forbrugsgodet skal desuden overstige 500 kr. (2024).

    Hvem kan få tilskud til forbrugsgoder?

    Det kan børn og voksne, der har en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som i væsentlig grad kan afhjælpes af et forbrugsgode.

    Terapeuterne i HjælpemiddelHuset vurderer den enkeltes behov og bevilliger tilskud.

    Hvor stort er tilskuddet?

    Du kan få tilskud til 50% af prisen for et almindeligt standardprodukt. Din personlige økonomi har ikke indflydelse på, om du kan få tilskuddet eller på størrelsen af ​​tilskuddet. Tilskuddet er skattefrit.

    HjælpemiddelHuset

    Telefon 73 76 76 76
    Send os en mail: hjaelpemiddelhuset@aabenraa.dk

    Ovenstående e-mailadresse må ikke indeholde personlige oplysninger. Skal du sende personlige oplysninger sikkert kan du gøre det her fra e-Boks.

    HjælpemiddelHuset har telefontid mandag, tirsdag og fredag fra kl. 8.30 til 12.00 og torsdag kl. 12.00 - 15.30 

    Inkontinenssygeplejersker, kropsbårne hjælpemidler og de enkelte terapeuter har desuden telefontid 8.30 - 9.30 på alle hverdage undtagen onsdag.

    Besøg vores hjemmeside

    HjælpemiddelHusets adresse er:

    HjælpemiddelHuset
    Brunde Øst 10
    6230 Rødekro