Rens
Rens er en dynamisk, skøn landsby. Byen er omgivet af flot natur. I udkanten af byen inviterer det store skovområde, Hedeskov Plantage, dig altid på en gå- eller løbetur. Om sommeren kan du nyde en kanotur på den smukke Sønderå. Endelig ligger Rens kun 2 km fra den dansk/tyske grænse. Vi glæder os allerede til at byde dig og din familie velkommen!

Rens er en særdeles aktiv by. Her møder duet engageret egnsråd og byens foreninger, der jævnligt går sammen om at arrangere spændende aktiviteter – og der er altid god tilslutning! Vores absolutte højdepunkter er sommerens byfest og ringridning, høstfesten i september, Halloweenparty og fastelavnsfesten.
For de yngste af byens borgere er der indrettet juniorklub.
Børnehaver og skolerne ligger placeret i nabobyerne, og dine børn bliver både hentet og bragt af den lokale skolebus: Lige nord for Rens, i landsbyen Saksborg, ligger den tyske privatskole. I Bylderup Bovfinder I både den Kristne Friskole, Deutscher Kindergarten Bülderup og Bylderup Folkeskole, hvor der også er pasningsordning for de mindste børn.
Du finder gode indkøbsmuligheder i nabobyen Bylderup og et par km syd for grænsen ligger dagligvarebutikken Priss. Yderligere 16 km derfra byder Süderlügum på gode indkøbsmuligheder.
Byen har Put & Take Fiskesø og en multihal. Og Rododendronhaven hører med sikkerhed til én af Danmarks flotteste haver, der hvert år tiltrækker mange besøgende.
Byen emmer af historie. Byens placering så tæt på grænsen har bl.a. betydet, at der tidligere boede mange gendarmer i byen, der havde til opgave at gå vagt ved grænsen til Tyskland. Senere blev gendarmerne afløst af toldere. I den tidligere købmandsbutik er der nu indrettet et museum & café, ”Mellem slesvigske grænser”, der illustrerer områdets historie, hvor du stadig vil kunne opleve byens historiske vingesus.
Et gammelt venskab mellem Rens og den tyske by Wanderup, der ligger mellem Flensborg og Husum, er netop blevet genoplivet – og de første besøg er booket.
Dagpleje:
Find en dagplejer i området
Der er også private børnepassere i området.
Integrerede institutioner 0-6 år:
- Børnehaven Blæksprutten i Bylderup-Bov
- Deutscher Kindergarten Bülderup
Skole/SFO:
Indkøb:
Dagligvarebutikker findes i nabobyen Bylderup Bov og 2 km syd for grænsen.
Andet:
Afstande:
- Bylderup Bov: 6 km
- Aabenraa: 35 km
- Tønder: 17 km
- Padborg: 23 km
- Flensborg: 32 km
Ofte stillede spørgsmål
- Vi valgte at bosætte os i Rens, fordi vi ville bo på landet , men dog stadigvæk være tæt på alt. Rens er er en hyggelig landsby omgivet af masser natur, hvor alle kender hinanden, og hvor man vægter fællesskabet. Og det vigtigste af alt: Man ved hjælpen er nær, hvis man har brug for det.
Citat: Anja Ruhlmann