Gå til hovedindhold

Nikotinprodukter og alkohol

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at børn og unge under 18 år ikke drikker alkohol. 

Indhold

    Som forælder spiller du en vigtig rolle i at beskytte dit barn. Her er hvorfor det er så vigtigt: 

    • Børn og unge er mere sårbare over for alkohol end voksne. Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-årsalderen. Alkohol – især når man drikker sig fuld – kan påvirke hjernens modning og udvikling. 

    • Rusdrikning øger risikoen for psykiske problemer. Unge, der drikker meget, har større risiko for depressive symptomer. Der er også en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmordstanker og selvmord. 

    • Unge tager flere chancer – og alkohol forstærker det. Det øger risikoen for ulykker, skader og risikofyldt seksuel adfærd. 

    Nikotin er også farligt for børn og unge – og det findes i snus, puff bars, nikotinposer, vapes og cigaretter. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende og kan skade hjernens udvikling. 

    • Det kan øge risikoen for angst, stress og depression.