logo

Klimapris Aabenraa 2023

Læs mere om Klimapris Aabenraa 2023 i Aabenraa Kommune her.

Aabenraa Kommune har stiftet en ny klimapris. Det har vi gjort for at hylde aktører, der gør en særlig indsats for den grønne omstilling og for at styrke det lokale engagement i den grønne omstilling og bæredygtige udvikling.

Prisen gives til en virksomhed, institution, forening, borgergruppe eller enkeltperson, der går foran i den grønne omstilling og kan inspirere andre til handling. Alle kan indstille kandidater til klimaprisen.

Eksempler på grønne initiativer kunne være:

  • Grøn transport
  • Omstilling til grøn energi
  • Energioptimering
  • Genbrugsløsninger
  • Reduktion af madspild
  • Fælles nyttehaver
  • Regnvandsbede
  • Undervisning og oplysning om klimavenlig adfærd
  • Og meget mere

Vinderen får først og fremmest æren. Med æren følger også et træ som symbol på idéer, der spirer og gror, vokser sig større og kan så nye idéer.

Der er lukket for indstilling af kandidater til Klimapris 2023. Vinderen kåres til Aabenraa Kommunes klima arrangement i Nørreport-kvarteret 28. april. 

Spørgsmål og svar

Kandidater til klimaprisen kan være virksomheder, institutioner, foreninger, borgergrupper eller enkeltpersoner, som har gjort en særlig indsats for den grønne omstilling.

Kandidaterne skal have adresse i Aabenraa Kommune.

Alle kan indstille kandidater til klimaprisen.

Dommerpanelet består af repræsentanter for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Business Aabenraa, Det Fælles Udviklingsråd og Campusrådet.

Alle indstillinger bliver screenet af Erhverv & Bæredygtighed og forelagt dommerpanelet, som udpeger vinderen.

Aabenraa Kommune forbeholder sig ret til at indhente yderligere oplysninger om kandidaterne.

Vinderen kåres ved Aabenraa Kommunes klimaevent 28. april 2023.

Kontaktperson

Anne Dorthe Lindahl

Bæredygtighedskoordinator

andli@aabenraa.dk

tlf. 7376 7466