Gå til hovedindhold

Ledsageordning

Voksne (18-67 årige), der ikke kan færdes alene på grund af deres handicap, kan af kommunen bevilges 15 timers ledsagelse om måneden.

Indhold

    LEDSAGELSE, ANSØG OM
    LEDSAGELSE, TIMESKEMA

    Ledsagerordningen har til formål at øge selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse hos mennesker med handicap. Ordningen skal give mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

    Mennesker med handicap kan for eksempel benytte ledsagelsen til fritidsaktiviteter, tage på indkøb eller deltage i kulturelle og sociale aktiviteter uden at skulle bede familie og venner om hjælp.

    Målgruppe

    Det gælder eksempelvis kørestolsbrugere og andre med bevægelseshandicap, blinde og stærkt svagtseende, udviklingshæmmede, hjerneskadede og andre, der af den ene eller anden grund ikke kan færdes på egen hånd.

    Ansøgning

    Du skal benytte det ansøgningsskema, som du finder på denne side. Det udfyldte ansøgningsskema returneres ved at sende det digitalt eller i papir til:

    Aabenraa Kommune
    Visitation & Understøttelse
    Skelbækvej 2
    6200 Aabenraa