Find en institutions hjemmeside


 

Gi' feedback


Her kan du skrive din kommentar til indholdet af denne side og gøre os opmærksomme på fejl eller mangler. Tak fordi du hjælper os med at forbedre aabenraa.dk !


 
 
 
 
 

Ofte stillede spørgsmål

  • Kørekort
  • Spørgsmål:
    Hvordan får jeg et nyt kørekort?

    For at få et nyt kørekort, skal du henvende dig i et borgerservicecentrene i Aabenraa Kommune, når dit kørekort er ved at udløbe.

    Du skal medbringe:

    Om lægeattesten

    Oplysningerne fra din lægeattest kan indebære:

    • Krav om oplysninger fra en speciallæge
    • Krav om vejledende helbredsmæssig køretest
    • At dit kørekort bliver tidsbegrænset
    • At dit kørekort ikke længere kan fornyes

    Kontrollerende køreprøve
    Hvis det er mere end 3 år siden, dit kørekort udløb, skal du normalt aflægge en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve), inden du kan få udstedt et nyt kørekort.

    Spørgsmål:
    Hvordan generhverver jeg mit kørekort?

    Du skal opfylde visse betingelser, hvis du har mistet førerretten eller fået et kørselsforbud, og du gerne vil have lov til at køre igen.

    Betinget frakendelse
    Har du fået en betinget frakendelse af førerretten, vil politiet indkalde dig til kontrollerende køreprøve. Fristen for aflæggelse af den kontrollerende køreprøve er normalt 3 måneder fra indkaldelsen.

    Har du fået betinget frakendelse af førerretten på grunde af spirituskørsel, skal du også gennemgå et kursus i Alkohol og trafik, før du kan aflægge den kontrollerende køreprøve,

    Hvis du ikke aflægger prøven, bliver dit kørekort inddraget. Det samme gælder, hvis du ikke består den kontrollerende køreprøve.

    Bemærk, at der normalt ikke kræves lægeattest.

    Ubetinget frakendelse
    Har du fået en ubetinget frakendelse, skal du aflevere dit kørerkort til politiet. Du kan først få kørekortet igen, når frakendelsestiden er udløbet, og du har bestået en kontrollerende køreprøve. Skyldes den ubetinget frakendelse spirituskørsel, (herunder promillekørsel efter de tidligere gældende regler før 1. september 2005), skal du tillige gennemgå et kursus i Alkohol og trafik, før du kan aflægge den kontrollerende køreprøve.

    Bemærk, at der normalt ikke kræves lægeattest.

    Kontrollerende køreprøve
    En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve. Der er ikke krav om køreundervisning, men det kan være en god idé at tage et par køretimer, inden du skal aflægge prøven.

    Du skal henvende dig i et af borgerservicecentrene i Aabenraa Kommune, for at få berammet en kontrollerende køreprøve

    Særlig køreundervisning
    Har du fået et kørselsforbud, skal du gennemføre særlig køreundervisning hos en godkendt kørelærer, før du kan aflægge den kontrollerende køreprøve. Den særlige køreundervisning tager fat på følgende udvalgte dele af den undervisningsplan, man anvender op til en almindelig køreprøve:

    • Trafikadfærd
    • Grunderegler for bilkørsel
    • Manøvrer på vej

    Undervisningen skal mindst omfatte 7 lektioner af 45 minutter i teorilokale og mindst 8 lektioner af 45 minutter i skolevogn. Undervisningen skal mindst strække sig over 8 undervisningsdag.

    Kursus i Alkohol og Trafik – A/T-kursus
    Ved kørselsforbud for spirituskørsel eller ved en betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten for spirituskørsel, skal du gennemføre et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Kurset er obligatorisk.

    Hvis du har fået en ubetinget frakendelse af førerretten på grund af spirituskørsel (herunder promillekørsel efter de tidligere gældende regler før 1. september 2005), er A/T-kursus obligatorisk, og du kan tidligst begynde kurset 3 måneder før din frakendelse udløber.

    Hvis du har fået et kørselsforbud eller en betinget frakendelse kan du begynde på første ledige kursus.

    Her kan du se undervisningsplanen for A/T-kursus

    Du skal som hovedregel bestå en ny køreprøve (en kontrollerende køreprøve) efter A/T-kurset, før du kan få kørekort tilbage

    I Pjecen om A/T-kurset kan du læse, hvor du kan tilmelde dig kurset.
    Kurset koster 2.000,00 kr.

    Kørselsforbud
    Har du fået et kørselsforbud, skal du aflevere dit kørekort til politiet. Du kan først få kørekortet igen, når du har gennemgået særlig køreundervisning og har bestået en kontrollerende køreprøve. Skyldes kørselsforbudet promillekørsel, skal du tillige gennemgå et kursus i Alkohol og Trafik.

    Bemærk, at der normalt ikke kræves lægeattest.

    Spørgsmål:
    Skal jeg ombytte mit udenlandske kørekort til et dansk kørekort?

    Hvis du har fået sædvanlig bopæl i Danmark, og har et kørekort udstedt i et land uden for EU, skal du inden 14 dage ombytte dit udenlandske kørekort til et dansk, hvis du fortsat ønsker at køre bil i Danmark.

    Du skal henvende dig i et borgerservicecenter i en af landets kommuner for at få ombyttet dit udenlandske kørekort til et dansk kørekort.

    Du skal medbringe:

    • En lægeattest, som er udstedt at din egen læge
    • Et fotografi – der er kommet nye krav til billedet. Det skal bl.a. være taget forfra, og andre detaljer skal være på plads, før kommunen kan godkende et billede til kørekortet.
    • Dit kørekort
    • Gyldigt pas
    • Hvis du ikke er dansk eller nordisk statsborger, skal du medbringe gyldigt opholdstilladelse (eller opholdsbevis, hvis du er EU-borger) Hvis du ikke har et gyldigt pas, skal du medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.

    Kontrollerende køreprøve
    Ombytningen af et udenlandsk kørekort til et dansk kørekort kræver, at man skal op til en kontrollerende køreprøve (teori- og praktisk prøve).

    Spørgsmål:
    Hvad koster køreprøver samt forbnyelse og ombytning af kørekort m.m?
    Her finder du priserne for køreprøver, fornyelse og ombytning af kørekort samt priser på andre kørekort.

    Mistet kørekort (tabt, stjålet)                                260,00 kr.
    Nyt kørekort (nyt navn, defekt)    260,00 kr.
    Udenlandske kørekort ombyttet260,00 kr.
    Midl. Erstatningskørekort150,00 kr.
    Erhverskørekort260,00 kr.
    Erhverskørekort med tidsbegrænsning100,00 kr.
    Kørekort fornyelse pga. alder over 70 år          30,00 kr.
    International kørekort   25,00 kr.
    B/E tillægsprøve260,00 kr.
    Alm. køreprøve 580,00 kr.
    Kontrollerende køreprøve 870,00 kr.
    Fornyelse kat. C+D (ved 50 år)220,00 kr
    Fornyelse af kørekort pga. sygdom    0,00 kr.

  • Nummerpladeekspedition/omregistrering
  • Spørgsmål:
    Spørgsmål: hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg vil have nummerplader, anmelde ejerskifte eller ønsker at omregistre mit køretøj?

    Hvis du skal have nummerplader, anmelde ejerskifte eller ændringer af dit køretøj, skal du aflevere registreringsattesten på nummerpladeekspeditionen på et skattecenter sammen med en anmeldelse.

    Hvis du ikke har en registreringsattest, kan du ikke få nummerplader eller få køretøjet ejerskiftet.

    Klik her for yderligere information
    Spørgsmål:
    Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet min registreringsattest?
    Hvis registreringsattesten er blevet væk, skal du have en ny registreringsattest (en genpart). Du kan få en genpart af registreringsattesten på nummerpladeekspeditionen på et skattecenter. Klik her for yderligere information
  • Ordforklaringer
  • Spørgsmål:

    Hvad er borger.dk?

    Borger.dk er en fællesoffentlig portal, der fungerer som borgernes samlede indgang til det offentlige. Både stat, regioner og kommuner samarbejder om borger.dk. Portalen er en nem adgang til information og digital selvbetjening.

    Spørgsmål:

    Hvad er kryptering?

    Kryptering er en matematisk metode til at kode data med en nøgle. Kun hvis man har nøglen, kan man afkode dataene igen. Kryptering anvendes til at sikre mod, at uvedkommende får adgang til fortrolig information, når det sendes via offentlig tilgængelig internet.

    Spørgsmål:

    Hvad er et godt password?

    Et godt password er mere end otte tegn langt. Det indeholder både store og små bogstaver, tal og eventuelt andre typer tegn. Det er ikke et ord, man kan finde i en ordbog eller på nettet. Brug forskellige passwords til forskellige tjenester. Nogle systemer tillader såkaldte passphrases, der er længere kombinationer af ord.

    Spørgsmål:

    Hvad er spam? Er det farligt?

    Spam er uønskede reklamer, der for det meste er uskadeligt, men irriterende. Slet det, og brug et spamfilter til at slippe for det fremover. Undlad at besvare spam-mails eller klikke på links i spam.

    Spørgsmål:

    Hvad er en firewall?

    En firewall er et program eller en boks, der ud fra nogle regler sorterer datapakker, som sendes til og fra et netværk. På den måde kan den fx sikre, at din pc eller dit netværk kun modtager datapakker, der indgår i kommunikation, som du selv har startet. En firewall beskytter mod angreb fra hackere og orme.

    Spørgsmål:
    Hvad er Min Side – og hvilke data findes på Min Side?

    Min Side er borgerens personlige indgang på borger.dk. Med Min Side får borgerne overblik over nogle af deres egne data. Det kan fx være skattepapirer, medicinprofil, data vedrørende ejerbolig, CPR-oplysninger mv. For at få adgang til Min Side skal du logge på med NemID/Digital Signatur.

    Spørgsmål:
    Hvad er post på Borger.dk?

    Post på borger.dk er sikker, digital kommunikation med det offentlige.

    • Du får samlet al din digitale post i samme postkasse
    • Det er nemt og sikkert at skrive til det offentlige, modtage svar og opbevare posten
    • Du har sikkerhed for, at kun du kan læse din private post
    • Du kan nemt tilmelde dig digital post fra alle myndigheder
    • Du kan samtidig tilmelde dig NemSMS – påmindelser fra det offentlige om fx tid til undersøgelse på sygehuset.

    I postkassen kan du også se din post fra e-Boks. Derfor får du samlet din post fra både offentlige myndigheder og alle de private virksomheder, der sender til din e-Boks. Du får overblik og slipper for papir, porto og store ringbind. Og fordi din postkasse er tilknyttet dit cpr-nummer, følger den dig hele livet – uanset om du flytter adresse eller skifter e-mail.

    Spørgsmål:

    Hvad er nyt ved post på borger.dk i forhold til e-Boks?

    Den digitale postkasse er en overbygning på e-Boks. Den digitale postkasse tilbyder borgeren mulighed for at kunne kommunikere elektronisk med offentlige instanser med digital post som bliver sendt ”krypteret” sikkert.
    Spørgsmål:
    Hvad kan jeg som borger ved at tilmelde mig post på borger.dk?
    • Skrive til og modtage svar fra det offentlige (sikker tovejskommunikation – se nedenfor)
    • Med ét klik tilmelde sig al digital post fra det offentlige (dvs. at man digitalt vil modtage al den post, man ellers ville have modtaget på papir).
    • Tilmelde nye offentlige afsendere én for én
    • Modtage de nye typer digital post, som myndighederne løbende begynder at sende som erstatning for papirbrevene (se ”Hvilken type post sendes til den digitale postkasse?) 
    • Synkronisere med e-Boks, så borgeren kan læse al sin digitale post ét sted 
    Spørgsmål:

    Kan borgere udvælge bestemte typer post, som de ønsker at modtage digitalt?

    Som udgangspunktet kan borgeren frit vælge, hvad man ønsker at modtage digitalt, og borgeren tilmelder sig også nemt al digital post fra det offentlige (enten under oprettelsen af den digitale postkasse, eller under Indstillinger, når man er logget på sin digitale postkasse).

  • Pas
  • Spørgsmål:
    Jeg skal have mit første pas, hvad gør jeg?

    For at få dit første pas skal du møde personligt op.
    Dette gælder også børn.

    Du skal medbringe

    Hvis du er under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.
    Hvis der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre skrive under. Hvis en af forældrene er eneindehaver af forældremyndigheden, er det eneindehaveren som skal underskrive ansøgningen.

    Leveringstid
    Leveringstiden på et pas kan være op til 14 dage. Du bør derfor få lavet dit i god tid, inden du skal rejse.

    Priser på pas
    Du skal betale for passet, når du afleverer din ansøgning.

    Voksne mellem 18 - 65 år koster 600 kr.
    Børn og unge under 18 år koster 115 kr.
    Voksne over 65 år koster 350 kr.

    Passets gyldighed

    • Er du over 18 år gælder passet i 10 år
    • Er du mellem 0 og 2 år gælder passet i 2 år
    • Er du mellem 2 og 18 år gælder passet i 5 år
    Spørgsmål:
    Jeg skal have fornyet mit pas, hvad gør jeg?

    For at få fornyet dit pas skal du møde personligt op.
    Dette gælder også børn.

    Du skal medbringe

    Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.
    Hvis der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre skrive under på ansøgningen. Hvis en af forældrene er eneindehaver af forældremyndigheden, er det eneindehaveren som skal underskrive ansøgningen.

    Anmeldelse af mistet pas
    Hvis du har mistet dit pas, skal du anmelde det til kommunen på denne erklæring, for at kunne få et nyt.

    Ved navneændring
    Du har ret til et nyt pas ved navneændring, men du skal stadig betale for det og følge overstående anvisninger. Bemærk, at du ikke kan få udstedt et nyt pas med dit nye navn, før navneændringen er trådt i kraft og fremgår af den påkrævede dokumentation.

    Leveringstid
    Leveringstiden på et pas kan vare op til 14 dage. Du bør derfor få lavet dit pas i god tid, inden du skal ud at rejse.

    Priser på pas
    Du skal betale for passet, når du afleverer din ansøgning.

    • Voksne mellem 18 - 65 år koster 600 kr.
    • Børn og unge under 18 år koster 115 kr.
    • Voksne over 65 år koster 350 kr.

    Passets gyldighed

    • Er du over 18 år gælder passet i 10 år
    • Er du mellem 0 og 2 år gælder passet i 2 år
    • Er du mellem 2 og 18 år gælder passet i 5 år
    Spørgsmål:
    Hvad koster et pas?

    Priser på pas
    Du skal betale for passet, når du afleverer din ansøgning.

    • Voksne mellem 18 - 65 år koster 600 kr.
    • Børn og unge under 18 år koster 115 kr.
    • Voksne over 65 år koster 350 kr.
  • Pension
  • Spørgsmål:
    Er jeg berettiget til ældrechecken?
    Aabenraa Kommune beregner automatisk, om du kan få ældrechecken på baggrund af de oplysninger, vi har i forvejen. Du skal altså ikke selv søge den.

    Beløbet bliver normalt udbetalt sammen med pensionen i februar måned.

    Du har pligt til at give kommunen besked om alle ændringer i indtægts- og formueforhold samt samlivsforhold.
    Læs mere om ældrechecken her 
  • Skat
  • Spørgsmål:
    Hvor skal jeg henvende mig med spørgsmål om skat?

    SKAT tager sig af alle spørgsmål omkring skat.

    Du kan kontakte SKAT telefonisk på 72 22 18 18 eller se mere på skat.dk

    Nyt skattekort
    Din arbejdsgiver og din kommune får automatisk besked, når du får nyt skattekort, og du skal derfor ikke oplyse kommunen om det.

  • Skilsmisse og separation
  • Spørgsmål:
    Hvor skal jeg henvende mig for at blive skilt?

    Du skal søge om skilsmisse hos Statsforvaltningen.

    Du kan finde blanketten på Statsforvaltningens hjemmeside eller hos din lokale statsforvaltning.

    Udfyld ansøgningen om skilsmisse.

    Søger du om skilsmisse efter separation, skal ansøgningen indeholde den originale separationsbevilling

    Du kan finde din lokale statsforvaltning her.
    Spørgsmål:
    Hvor skal jeg henvende mig for at blive separeret?

    Du skal søge om separation hos Statsforvaltningen.

    Ansøgning
    Du kan finde blanketten på Statsforvaltningens hjemmeside eller hos din lokale statsforvaltning.

    Du kan finde din lokale statsforvaltning på Statsforvaltningens hjemmeside.

Senest redigeret af webredaktør den 28-10-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.