Find en institutions hjemmeside


 

Gi' feedback


Her kan du skrive din kommentar til indholdet af denne side og gøre os opmærksomme på fejl eller mangler. Tak fordi du hjælper os med at forbedre aabenraa.dk !


 
 
 
 
 

Erhvervenes Hus

Iværksættere og lokale virksomheder har Erhvervenes Hus Aabenraa (EHAA) som deres udgangspunkt i den nye kommune. Her får du bl.a. hjælp til at starte egen virksomhed, informa­tion om etableringsmuligheder, tilskudsordninger og et netværk med flere end 600 lokale virksom­heder. Og medarbejderne står parat til at støtte både eksisterende og kommende virksomheder.

EHAA´s fordel er naturligvis det nære kendskab til erhvervslivet og myndigheder. Men der er mulighed for at trække på assistance udefra, når det er nødvendigt for at pleje det lokale erhvervs­livs interesser. For der er tæt kontakt til myn­digheder og et fagligt netværk lokalt, regionalt, nationalt og i EU via regionens Bruxelles-kontor. Det betyder, at EHAA er et godt sted at begynde, for medarbejderne guider dig videre, hvis de ikke kan yde den fulde service, som du har brug for.

EHAA er en selvejende institution stiftet af erhvervsforeningerne i de fem gamle kom­muner. Aabenraa Kommune giver tilskud, så der er tale om parløb med lokale virksom­heder for at skabe de bedst mulige rammer for erhvervsmæssig og befolkningsmæssig vækst.

Virksomheder, der ønsker byggetilladelser, skal henvende sig til Teknik og Miljø, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa eller på telefonnummer 73 76 76 76.

Senest redigeret af webredaktør den 27-10-2010

Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post Cookies
skybrud.dk
.