Gå til hovedindhold

Fitnessspots - til leg og træning

Aabenraa Kommune logo

Fitnessspots - til leg og træning

Læs mere om Fitnessspots - til leg og træning i Aabenraa Kommune her.

Rundt i Kommunen kan du finde fitnessspots, som kan bruges af alle uanset alder - til enten træning eller leg.

Find et sted i nærheden af dig.

Har du steder, der skal med på listen så kontakt malsc@aabenraa.dk

Oversigt

AktivSpot ligger smukt ved Kollund Sønderstrand på vandsiden af Haus Quickborn. Foruden træningsredskaber er der bl.a. også en stor gynge, snurreskål og en balanceudfordring til ungerne.

Parker ved Kollund Lillestrand for enden af Fjordvejen.

AktivSpotet, som blev indviet i 2019, er blevet til i et godt samarbejde mellem Haus Quickborn og Lokalforeningen for Kollund, Sønderhav og Rønshoved.

Her er der aktiviteter for både børn og voksne. I finder både svævebane, bålhytte, legetårn og fitnessredskaber, hvor I kan lege, klatre og træne sammen.

Parkering ved Hærvejsskolen, Skovbrynet 2, 6230 Rødekro eller ved Spejdergården, Ringvej 6A, 6230 Rødekro. Følg stien om til pladsen.

Rødekro Aktivitetsplads åbnede i 2018 efter et samarbejde mellem Just Human, Kompan, Rødekro Udviklingsråd og Aabenraa Kommune.

Foran hovedindgangen til Arena Aabenraa finder du et spændende udendørstræningsspot fra 2017.

Parker ved Hjelmalle 3, 6200 Aabenraa. Evt. på den store grusparkeringsplads lige foran.

Ved lystbådehavnen i Aabenraa finder du et spændende udendørstræningsspot.

Parker lige ved siden af det aktive spot på lystbådehavnens P-plads, Kystvej, 6200 Aabenraa.