Gå til hovedindhold

Tour de France-ruten

Aabenraa Kommune logo

Tour de France-ruten

Her kan du finde flere oplysninger om hele etape tre og om ruten gennem Aabenraa Kommune.

Den første video er lavet af Grand Depart Copenhagen Denmark. Den viser en animation af tredje etape fra Vejle til Sønderborg og markerer højdepunkterne undervejs. Den anden video viser ruten i Aabenraa Kommune - startende i Genner og sluttende i Felsted. Se ruten i hurtig gengivelse.

Beskrivelse af Tour de France-ruten i Aabenraa Kommune

Tredje etape af Tour de France 2022 går gennem Aabenraa Kommune. Den 182 kilometer lange etape starter i Vejle og slutter i Sønderborg. Efter knap 124 kilometer ankommer rytterne til Aabenraa Kommune og starter med en bjergspurt i Genner. Turen går videre mod Aabenraa by og efter 149,7 kilometer i benene når rytterne til Felsted og fortsætter så mod Sønderborg. Etape tre byder på tre bjergspurt i Vejle, Hejlsminde ved Kolding og i Genner. Dagens tredje stigning i Genner kan meget vel afgøre, hvem der har den prikkede bjergtrøje på under den efterfølgende hviledag. Genner er derfor også udvalgt som én af kommunens tre hotspots på lige fod med Aabenraa midtby og Felsted.

Kort der viser ruten
Km kørt
fra start   
Km tilbage
til mål
Rutebeskrivelse
123,4 58,8 Bjergspurt på Sønderballevej 500 m før Haderslevvej
123,9 58,3 TV ad Haderslevvej
130,2 52,0 TV ad Stolligvej
132,1 50,1 TH ad Stennevej
133,3 48,9 TH ad Jørgensgård Skovvej
136,2 46,0 Aabenraa byskilt
137,2 45,0 TV ad Skibbroen
140,1 42,1 TV ad Flensborgvej
141,2 41,0 TV ad Varnæsvej
141,8 40,4 Hostrupskov byskilt
145,8 36,4 TH ad Møllevej
149,7 32,5 Felsted byskilt

 

Her kan du læse meget mere om hele 3. etape fra Vejle over Aabenraa til Sønderborg.