I Aabenraa by ligger forsamlingshuset Folkehjem. Det blev grundlagt i år 1900 af Sprogforeningen. Her skulle de dansksindede nordslesvigere, eller sønderjyder som de selv kaldte sig, kunne mødes og tale dansk med hinanden. Aabenraa var dengang en del af Tyskland, og det var forbudt for det danske mindretal at samles offentligt og tale dansk. Det var dog nemmere hvis det foregik i et dansk forsamlingshus. Foran Folkehjem lå der i 1918 et lille parkanlæg.

I 1918 var 1. Verdenskrig, der havde kostet livet for over 5.000 nordslesvigske mænd og drenge, ved at være slut. Sprogforeningen havde længe arbejdet for, at det danske mindretal i Tyskland skulle have mulighed for at stemme om, hvilket land de skulle høre til.

Den 17. november 1918 var Sprogforeningens medlemmer indkaldt til møde sammen med danske vælgerforeninger fra hele Nordslesvig i Kongesalen på Folkehjem. Politikeren H.P. Hanssen præsenterede på mødet den såkaldte Aabenraaresolution. Det var et papir der erklærede at en folkeafstemning i Nordslesvig for mulig. Der var bare ét problem. Kongesalen og Folkehjems andre sale var propfyldte.

Ikke nok med det: anlægget uden for var også fyldt med cirka 3.000 mennesker, der ville høre resolutionen blive læst op. H.P. Hanssen var ikke bange for at optræde for et stort publikum og han trådte derfor ud på Folkehjems balkon og læste talen op.
Genforeningsparken er placeret præcis der, hvor folkemængden stod. Og sporene i parkens fliser skal minde os om dem. Ved nogle af fodsporene er der skrevet et navn på en person vi kan genkende fra det foto der blev taget fra balkonen dén dag. Personens efterkommere har bidraget med deres historier. Du kan enten lytte til interviewene eller til de korte, dramatiserede lydfortællinger, der er udarbejdet på baggrund af dem.

Klik på de enkelte personers navne herunder og bliv klogere på det hele.