Baggrund

Efter 2. Slesvigske Krig i 1864 tabte Danmark de tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen (fra 1871 Tyskland) og Østrig. Sønderjylland, som var det oprindelige navn på hertugdømmet Slesvig, var hermed tabt til Tyskland, og den dansk-tyske grænse kom til at løbe lige syd for Kolding.

Det store flertal af befolkningen i Sønderjyllands nordlige del følte sig dog som danske. Det betød at ønsket om en genforening med i det mindste dele af Sønderjylland havde stor udbredelse i Danmark i anden halvdel af 1800 tallet. Først med det tyske nederlag i 1. verdenskrig blev genforeningen imidlertid en realistisk politisk mulighed. Det sønderjyske spørgsmål havde dog ikke været en del af den politiske debat under krigen, og da det pludselig kom på dagsordenen ved krigens afslutning, var mange uforberedt. Grænsespørgsmålet blev løst ved en folkeafstemning. Det skete i 1920, efter afholdelse af to afstemninger. En i det der blev kaldt zone 1 (Som var Nordslesvig) og en i zone 2 (Som var mellem Slesvig og Flensborg). Befolkningerne i de to zoner skulle stemme om, hvorvidt de ønskede at være en del af Danmark eller af Tyskland. Afstemningen i de to zoner afgjorde placeringen af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland.

Genforeningen, de vigtigste datoer

17. november 1918

Fra Folkehjems balkon i Aabenraa bekendtgør de dansksindede nordslesvigeres politiske leder og rigsdagmand i Berlin H.P. Hanssen følgende: Den Nordslesvigske Vælgerforening kræver at det slesvigske grænsespørgsmål løses ved en folkeafstemning. Samtidigt er der udsigt til, at Sønderjylland vil blive genforenet med Danmark.

10. februar 1920

Folkeafstemning i Zone 1. (Nordslesvig). 75 % stemmer for, at området skal være dansk.

14. marts 1920

Folkeafstemning i Zone 2. (Sydslesvig og Flensburg). Ca. 80 % stemmer for at dette område skal forblive en del af Tyskland.

5. maj 1920

Dansk militær overtager Zone 1, og dagen efter udpegedes Viggo Rothe Haarløv som civil administrator. 

15. juni 1920

Danmark får overdraget Sønderjylland, men de allierede beholder foreløbig suveræniteten over området. Den får Danmark først 5. juli med tilbagevirkende kraft fra 15. juni.

9. juli 1920

Christian 10. underskriver ”lov om indlemmelse af de sønderjyske landsdele i kongeriget”, og Sønderjylland er nu en del af Danmark.

10. juli 1920

Kongen rider over den hidtidige grænse ved Kongeåen og ind i Sønderjylland ved Frederikshøj.

Sammen med den øvrige kongelige familie modtages kongen samme dag i Haderslev og Aabenraa.

11. juli 1920

Genforeningen fejres med en folkefest i Dybbøl skanser. Christian 10. deltog sammen med omkring 50.000 andre i genforeningsfesten.

12. juli 1920

Christian 10. modtages på torvet i Tønder af byens tysksindede borgmester. Samme dag møder kongen en skare dansksindede borgere fra Flensborg i Kruså.